Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

FLSmidth-kunde planlægger markant ekspansion (NY)

23-11-11 kl. 23/11 2011 13:23 | FLSmidth & Co. 438,00 (0,00%)

Den indonesiske cementkoncern PT Semen Gresik, der traditionelt har stærke relationer til den danske ingeniørkoncern FLSmidth, planlægger yderligere ekspansion af kapaciteten.

Ifølge Bloomberg News vil den indonesiske koncern næste år bygge to cementfabrikker på Sumatra. Den samlede kapacitet bliver på tre mio. årston, og investeringen løber op i 7 trillioner rupiah eller ca. 4 mia. kr. Planerne blev lanceret tirsdag af topchefen i PT Semen Gresik, Dwi Soetjipto, rapporterer Bloomberg.

PT Semen Gresik er Indonesiens største producent af cement, og koncernen har tidligere placeret markante ordrer hos FLSmidth. For et par år siden modtog ingeniørkoncernen på to dage to ordrer på hver 420 mio. kr.

Ingeniørkoncernen kommenterer af princip ikke ordrespekulationer. Men en talsmand for koncernen bekræfter, at FLSmidth opfatter Indonesien som et vigtigt vækstmarked inden for cement-industrien.

- Og derfor er vi naturligvis til stede på dette vigtige marked, udtaler talsmanden.

I sensommeren 2009 fastslog koncernchef i FLSmidth, Jørgen Huno Rasmussen, at PT Semen Gresik og FLSmidth har opbygget stærke relationer gennem de seneste hundrede år, og at de relationer var baggrunden for aftalen om de to ordrer. Samtidigt pointerede Jørgen Huno Rasmussen, at FLSmidth ser Indonesien som et lovende marked med en stor befolkning og en positiv økonomisk udvikling.

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - FLSmidth & Co.

PRIS 438,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 438,00
SIDSTE LUK 438,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER