Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tower ser tab på mindst en kvart milliard

24-11-11 kl. 24/11 2011 06:08 | Tower Group 0,06 (0,00%)

Tower nedjusterer forventningerne til 2011 til et underskud før skat og før værdireguleringer på ejendomme på 250-300 mio. kr.

Resultatforventningen omfatter et forventet tab på tilgodehavender i fire tyske datterselskaber, som selskabet tidligere har erklæret var insolvente. Tabet på datterselskaberne er som tidligere estimeret opgjort til 182 mio. kr.

- Nedjusteringen skyldes endvidere faldende indtægter, øgede drifts- og restruktureringsomkostninger, forlig i en retssag, afskrivninger af tilgodehavender, øgede renteomkostninger samt nettoregulering af skat, forklarer ejendomsselskabets ledelse.

Den fortsætter arbejdet med en restrukturering og forhandler i den forbindelse med bankerne.

- Resultateffekten for 2011 af de forventede, nye aftaler med koncernens bankforbindelser kan ikke opgøres endeligt, før aftalerne er færdigforhandlede, men ledelsen forventer på baggrund af det foreliggende aftaleudkast pr. d.d., at resultateffekten vil blive en indtægt i størrelsesordenen 90 til 110 mio. kr., skriver Tower.

Som del af redningsplanen skal aktionærerne dog også selv til lommerne. Restruktureringsplanen indebærer således også en fortegningsemission.

- Selskabet forventer at kunne offentliggøre et børsprospekt snarest, hedder det i meddelelsen.

I Towers seneste kvartalsregnskab fra oktober konstaterede ledelsen, at det ikke var muligt at komme med forventninger til 2011 på grund af insolvensen i de fire tyske datterselskaber. Indtil da var forventningen et plus på 0-10 mio. kr. før skat og værdireguleringer.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Tower Group

PRIS 0,06
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,05
SIDSTE LUK 0,06
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER