Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Flad åbning og lav aktivitet i vente

24-11-11 kl. 24/11 2011 07:36 | Bang & Olufsen 148,00 (0,00%) | Brdr. Hartmann 345,50 (-0,43%) | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | Thrane & Thrane 434,00 (+0,12%) | Pandora 600,50 (-0,41%)

Efter fem børsdages uafbrudt nedtur for danske aktier, er der torsdag udsigt til en nogenlunde neutral åbning. Dog lurer nervøsiteten omkring gældskrisen fortsat. I USA holder børserne på Wall Street lukket i forbindelse med Thanksgiving, som mange amerikanere benytter til at få en lang weekend.

C20-indekset lukkede onsdag 0,5 pct. lavere i niveau 363,45 efter fald til knap tre fjerdele af indeksets aktier.

- Det er ikke nemt at forudsige, hvad markedet skal i øjeblikket, men det bliver nok en forholdsvis stille dag. I USA er der lukket i forbindelse med Thanksgiving, og det lægger altid en stor dæmper på aktiviteten og volumen, siger Martin Munk, aktiehandler i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Han noterer sig blandt andet, at de asiatiske aktier efter en skidt start torsdag er kommet nogenlunde igen.

- Men det ændrer ikke ved, at markedet er meget nervøst, og at det hurtigt kan ændre sig. I går så vi blandt andet, at auktionen over statsobligationer fra Tyskland overraskende ikke blev fuldtegnet. Man er bange for, at krisen spreder sig til mere robuste regioner i Europa. Så det er egentlig samme tema, der gør sig gældende, med fokus på den europæiske gældskrise, tilføjer Jyske Banks aktiehandler.

Værst gik det Pandora og Vestas, der faldt henholdsvis 8,7 og 4,1 pct. til kurs 50,25 og 68,20. Danske Bank fortsatte de gode takter med en stigning på 0,5 pct. til kurs 75,5. Især Pandora, der onsdag opgav en væsentlig del af den stigning, som var blevet udløst af kvartalsregnskabet tirsdag, og Danske Bank ventes ifølge Martin Munk stadig at være i fokus torsdag.

Blandt sidepapirerne ventes søgelyset rettet mod Thrane & Thrane og Hartmann, der begge kommer med delårsregnskab, samt Bang & Olufsen. Sidstnævnte har i samarbejde med Mercedes-AMG udviklet et lydsystem, der vil blive tilbudt som ekstraudstyr til den nye Mercedes-Benz SL. Bang & Olufsen faldt onsdag 2,9 pct. til kurs 49,5.

Nøgletalsmæssigt vil fokus ifølge Martin Munk især rette sig mod den tyske erhvervstillidsindikator Ifo.

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Bang & Olufsen

PRIS 148,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 148,00
SIDSTE LUK 148,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER