Aktier/tendens: Stærk start på ugen i vente
28-11-11 kl. 28/11 2011 07:27 | Topdanmark 263,40 (+0,30%) | Alm. Brand 66,00 (0,00%) | Tryg 152,90 (+0,53%) | Group 4 Securicor 24,50 (+1,24%)
Positive vibrationer omgærder mandag morgen de internationale aktiebørser, og i Europa indikerer futuresmarkedet en positiv ugestart for aktierne i omegnen af godt 1 pct. Snak om et hjælpeprogram for Italien og opløftende meldinger omkring detailsalget i USA har mandag understøttet de asiatiske børser.
- Det asiatiske aktiemarked og de europæiske aktiefutures er steget på baggrund af rygter om, at IMF er ved at komme med en stor lånepakke til Italien, siger chefrådgiver Claus Paaske Larsen fra Nordea til Ritzau Finans, og fortsætter:
- Der har dog den senere tid været mange rygter fremme, og mange gange ser vi dem efterfølgende blive skudt ned igen for at der så opstår nogle nye rygter. Underliggende vil der stadigvæk være stor usikkerhed, for der er stadigvæk ingen løsning på gældskrisen på nogen måde overhovedet.
En talsmand fra IMF siger mandag morgen da også til Bloomberg News, at det ikke fører samtaler med Italien om et
låneprogram.
- Der er ikke nogen diskussioner med de italienske myndigheder om et program for IMF-finansiering, skriver en talsperson i en mail, ifølge det amerikanske
nyhedsbureau.
På det asiatiske aktiemarked kan der ikke desto mindre generelt noteres pæne stigninger på ugens første handelsdag. I Japan steg Nikkei 225-indekset 1,6 pct., og i Hongkong steg Hang Seng-indekset 2 pct. pct.
Futures på det britiske marked indikerer endvidere, at FTSE 100-indeks vil åbne ca. 1,2 pct. højere end fredag, og i Paris og Frankfurt indikeres aktierne henholdsvis 1,3 og 2,0 pct. højere. Det danske C20-indeks steg fredag 0,9 pct. efter seks dage med fald forud herfor.
- Forsikringsselskaberne kan komme lidt i vælten oven på stormen søndag. Nu skal skaderne lige gøres op først, så det er nok svært at spå om allerede nu, hvad betydning det får, siger Claus Paaske Larsen.
Tryg steg fredag 0,4 pct. til kurs 309, og Topdanmark med 0,6 pct. til kurs 871. Alm. Brand endte uændret i kurs 6,95.
Sikringskoncernen G4S har fået sin anbefaling hævet til "køb" fra "neutral" af Bank of America Merrill Lynch. G4S lukkede fredag i kurs 20,16 kr. efter en stigning på 0,9 pct.
Finansmarkedet vil mandag desuden holde øje med, hvordan det går med obligationsauktioner i flere lande mandag, herunder med afsætningen af italienske statsobligationer for 750 mio. euro. Der kommer mandag desuden 3. kvartalsregnskab fra A&O Johansen, Aarhus Lokalbank og Bording.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar