Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier: Pandora i front i positivt marked

28-11-11 kl. 28/11 2011 08:30 | Brdr. A&O Johansen 415,00 (-0,95%) | Topdanmark 263,40 (+0,30%) | Tryg 152,90 (+0,53%) | Pandora 600,50 (-0,41%)

Det danske aktiemarked har i lighed med det øvrige Europa startet ugen med pæne kursstigninger.

Forhåbninger om, at der vil kunne findes en løsning på den europæiske gældskrise, understøtter markedet, der desuden nyder godt af positive meldinger omkring detailsalget i USA på super shopping-dagen "Black Friday".

Der har været spekulationer om, at den internationale valutafond, IMF, forbereder en lånepakke til gældsplagede Italien. En talsmand afviser over for Bloomberg News dog, at der skulle pågå forhandlinger herom.

- Der har den senere tid været mange rygter fremme, og mange gange ser vi dem efterfølgende blive skudt ned igen for at der så opstår nogle nye rygter. Underliggende vil der stadigvæk være stor usikkerhed, for der er stadigvæk ingen løsning på gældskrisen på nogen måde overhovedet, sagde chefrådgiver Claus Paaske Larsen fra Nordea forud for åbningen til Ritzau Finans.

Ved 9.30-tiden ligger C20-indekset 0,8 pct. højere i niveau 366,47.

Pandora topper indekset med en stigning på 2,8 pct. til kurs 54,45. Aktieugebrevet ser en god mulighed for, at aktien kan komme op at teste niveauet 65-70 kr. inden for de kommende 3-6 måneder.

Forsikringsaktierne virker upåvirkede af søndagens storm over Danmark. Topdanmark ligger 1,8 pct. højere i kurs 887, og Tryg mere end følger aktiemarkedet generelt med en stigning på 1,8 pct. til kurs 314,8.

Nordeas aktie er af Jyske Bank blevet hævet til "stærkt køb" fra før "reducer".

- Efter en måned med betydelige fald i Nordeas aktiekurs vurderer vi, at det nu er på tide at købe aktien. Vi opfatter Nordea som en yderst solid bank med et stærkt indtjeningspotentiale, argumenterer Jyske Bank i analysen, hvori kursmålet sættes til 50 kr. Nordea-aktien stiger 2,5 pct. til kurs 39,32.

En aktie i Novozymes er siden fredag blevet splittet i fem. Den splittede aktie - en femtedel af den gamle - koster mandag morgen 165,50, hvilket er en stigning på 1,8 pct. i forhold til en beregnet slutkurs fredag på 162,5.

Sikringskoncernen G4S har fået sin anbefaling hævet til "køb" fra "neutral" af Bank of America Merrill Lynch. G4S har startet ugen med en stigning på 1,7 pct. til kurs 20,51.

VVS-grossisten Brødrene A&O Johansen opjusterede i sit regnskab for tredje kvartal forventningerne til hele året til et resultat før skat på ca. 90 mio. kr. fra tidligere ventet ca. 50 mio. kr. Aktien er efterfølgende steget 1,6 pct. til kurs 650 kr.

Der kommer mandag desuden 3. kvartalsregnskab fra Aarhus Lokalbank og Bording.

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Brdr. A&O Johansen

PRIS 415,00
ÆNDRING -4,00 (-0,95%)
ÅBEN 419,00
SIDSTE LUK 419,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER