U-SEA Bulk: Hovedaktionær vil tvangsindløse og afnotere
30-11-11 kl. 30/11 2011 16:31 | D/S Orion 28,70 (0,00%)
Hovedaktionær i U-SEA Bulk Shipping, Ultragas ApS, vil snarest muligt øge ejerandelen i rederiet til mere end 90 pct. af kapitalen og stemmerettighederne og umiddelbart herefter iværksætte tvangsindløsning af minoritetsaktionærerne, der vil få tilbudt en indløsningspris lydende på 28,77 kr. pr. aktie.
Det har Ultragas' bestyrelse meddelt U-SEA Bulk. Planen er herefter at anmode rederiet om at iværksætte og gennemføre en sletning af dets aktier fra handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S, samt indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i rederiet til godkendelse af afnoteringen.
Iværksættelsen af tvangsindløsningen forventes at ske 1. december 2011, således at indløsningsperioden udløber 29. december 2011. Sidste handelsdag for rederiets aktier på NASDAQ OMX Copenhagen ventes at være den 29. december 2011.
Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar