U-SEA Bulks storaktionær når 90,49 pct. (NY)
01-12-11 kl. 1/12 2011 10:06 | D/S Orion 28,70 (0,00%)
Ultragas har erhvervet yderligere 414.130 aktier i U-SEA Bulk og ejer dermed 24,5 mio. ud af de i alt 27 mio. aktier i selskabet.
Det bringer den samlede ejerandel op på 90,49 pct., og med erhvervelsen har Ultragas passeret grænsen på 90 pct. Ultragas har tidligere fortalt, at man vil tvangsindløse de resterende aktionærer til kurs 28,77 kr. og afnotere selskabet, når man nåede over 90 pct.
Aktieposten på de 414.130 aktier er overført fra Bulk Invest, der herefter ejer 4,3 pct. af aktiekapitalen.
Iværksættelsen af tvangsindløsningen forventes at ske 1. december 2011, således at indløsningsperioden udløber 29. december 2011. Sidste handelsdag for rederiets aktier på NASDAQ OMX Copenhagen ventes at være den 29. december 2011.
Redaktion +45 33 30 03 35 Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar