Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/middag: Tømmermænd på en torsdag

01-12-11 kl. 1/12 2011 12:02 | Carlsberg B 730,50 (+0,14%) | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%) | D/S Orion 28,70 (0,00%) | NKT Holding 274,80 (+0,40%) | Sydbank 252,00 (+1,12%) | Pandora 600,50 (-0,41%)

De europæiske aktiemarkeder lider torsdag af tømmermænd efter den store aktiefest, der prægede onsdag eftermiddag, eller sagt med et andet mundret ord: profithjemtagning.

I Danmark er C20-indekset ved 13-tiden gået 0,6 pct. tilbage til indeks 382,89, men det meste af onsdagens fremgang på 3,3 pct. består altså.

De hårdest lidende aktier i C20-indekset har alle én fællesnævner: De var blandt de allermest stigende i onsdagens kursrus.

- Jeg vil ikke blive overrasket, hvis der bliver taget lidt profit hjem senere på dagen, forudså Sydbanks afdelingschef Ole Kjær Jensen, torsdag morgen inden børsåbning, og han er dermed formentlig ikke en særlig overrasket mand oven på dagens hidtidige udvikling.

Den ofte svingende Pandora-aktie ligger nederst i C20-indekset med et fald på 3,7 pct. til 55,20 kr. Der tages altså her mest revanche fra onsdag, hvor smykkeaktien glimtede med et 7,1 pct. stort spring op til 57,30 kr.

A.P. Møller - Mærsk var den helt store højdespringer torsdag med hele 8,3 pct.s stigning, og den aktie går heller ikke ram forbi, når investorerne tager profit hjem torsdag.

Således falder shippingaktien 2,9 pct. på en dag, hvor den også er blevet ramt af et sænket kursmål hos finanshuset Société Générale. Den franske banks analytikere tror nu på en fremtidig kurs på 52.000 kr. i rederiet. Det er dog stadig mere end 40 pct. bedre end den nuværende pris på 36.720 kr. for en Mærsk B-aktie.

Med i C20-bunden er NKT Holding, der veksler et onsdagsplus på 5,4 pct. til et torsdagsminus på 3,3 pct., således, at industriaktien nu koster 183,90 kr.

Sydbank steg 5,4 pct. onsdag - den aktie falder 3,4 pct. til 95,20 kr. torsdag.

Med til at holde hånden under C20-indekset er indekstunge Novo Nordisk, der har ligget til en stigning det meste af dagen. Ved 13-tiden er den dog begrænset til et minimalt plus på 0,2 pct. - aktien er nu i kurs 629.

Kun to andre aktier i C20 stiger. Carlsberg går 0,8 pct. frem til 409,40 kr. oven på gårsdagens annoncering af en ny spareplan, mens TDC stiger 0,6 pct. til 45,98 kr.

Uden for C20-indekset tager U-SEA Bulk et kvantespring på 63 pct. til 27,70 kr. Det skyldes, at storaktionæren Ultragas har nået en ejerandel på over 90 pct. og er gået i gang med at tvangsindløse de resterende aktionærer til en indløsningskurs på 28,77 kr. per aktie. Rederiet ventes at blive afnoteret den 29. december, så 2012 bliver U-SEA-frit på børsen.

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Carlsberg B

PRIS 730,50
ÆNDRING +1,00 (+0,14%)
ÅBEN 731,00
SIDSTE LUK 729,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER