Aktier/tendens: Endnu en uge i politikkens tegn
05-12-11 kl. 5/12 2011 07:12 | IC Companys 155,00 (-1,27%) | Ambu 584,50 (-0,76%)
Mandag morgen er det småt med selskabsspecifikke nyheder til at sætte en pil for aktiebevægelserne, og hos Sydbank venter man da også, at det er politikerne der endnu en gang vil sætte retningen. Europa står over for en vigtig uge, hvor der skal reelle planer på bordet.
Sidste uge blev en særdeles god en af slagsen, hvor det toneangivende danske C20-indeks steg med 5,4 pct. og det amerikanske Dow Jones indeks steg med 7 pct. Det efter seks centralbanker med en fælles interventions i kreditmarkedet skabte lidt tiltro til handlekraft fra politikkernes og centralbankernes side.
- Det var en pæn uge med nogle store stigninger. Så humøret er blevet højere, men stadig med en underliggende følelse af, at usikkerhed kan vende hurtigt tilbage. Der blev taget forskud på en række ting som den gode jobrapport og på, at der kommer noget fornuftigt ud af EU-topmødet senere på ugen, siger afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans med reference til det store EU-topmøde den 8-9. December og fortsætter:
- Allerede i dag får vi måske løftet lidt af sløret omkring de politiske tiltag i Eurozonen, når Angela Merkel og Nicolas Sarkozy mødes i Paris. Så fokus vil stadig være på det politiske, og det ser ud til vi skal have en flad til positiv åbning på aktiemarkedet.
Ud over det politiske vil aktiemarkedet kunne skele til en række nøgletal fra Europa og USA for at finde en retning mandag. Før middag kommer der tal fra Eurozonens detailsalg i oktober, hvor der ventes en lille bedring, og over middag kommer der tal fra det vigtige ISM-indeks fra USA. Her ses en lille bedring til 53,8 fra 52,9.
Selskabsspecifikt er der ikke mange nyheder mandag morgen. Aktieugebrevet ser en mulig nedjustering i IC Companys, hvis resultatet for første kvartal er sigende for resten af året, mens man vurderer, at Ambu's aktiekurs bør ligge i underkanten af kurs 200. Aktien lukkede fredag i kurs 140,50.
TDC kan komme i ilden efter det er kommet frem, at selskabet har misbrugt statens kasser og høstet kursuskroner til medarbejdere mens de arbejdede. Hvorvidt den finansielle opfindsomhed er kursfremmende eller kurshæmmende er svært at bedømme.
Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar