Thrane & Thrane indhenter aftale til 78 mio.
05-12-11 kl. 5/12 2011 14:35 | Thrane & Thrane 434,00 (+0,12%)
Thrane & Thrane har indgået en aftale til en samlet værdi af 78 mio. kr. Det er en betydningsfuld samarbejdsaftale om udvikling og levering af nøglekompetencer til introduktion af nye tjenester på Inmarsats BGAN (Broadband Global Area Network), skriver kommunikationsvirksomheden. Aftalen vil blive leveret over de kommende 18-20 måneder.
- De nye BGAN-tjenester giver Thrane & Thrane væsentlige muligheder for at udvikle nye terminaler samt introducere nye funktioner til eksisterende terminaler. Vi ser frem til de markedsmuligheder, som disse nye tjenester åbner for, idet de danner grundlaget for at udvide vores BGAN portefølje med nye produkter og systemer, siger Thrane & Thranes administrerende direktør, Walther Thygesen.
Aftalen markerer således en fortsættelse af Thrane & Thranes langvarige og tætte samarbejde med Inmarsat inden for blandt andet udvikling af BGAN infrastruktur. Det påvirker dog ikke Thrane & Thranes tidligere udmeldte forventninger til omsætning og resultat af primær drift for regnskabsåret 2011/12.
Thrane & Thranes leverancer i forbindelse med denne aftale muliggør blandt andet introduktion af tre nye Inmarsat BGAN-tjenester. De tre tjenester omfatter LDR tjenester, som understøtter nye kompakte og robuste terminaler, HDR tjenester, som tilbyder forøget transmissionshastighed i forhold til eksisterende tjenester og data-baserede Maritime Safety Services, som udgør næste skridt i introduktionen af nød- og sikkerhedstjenesterne til brugere af FleetBroadband.
Tine Heinricy +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar