Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Fald i omegnen af 1 pct. - finans i fokus

06-12-11 kl. 6/12 2011 07:37 | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | Jyske Bank 359,00 (-0,55%) | Sydbank 252,00 (+1,12%) | Nordea Bank 77,10 (+0,06%)

Retningen på aktiemarkedet tirsdag vil være mod syd, og faldet i størrelsesordenen 1 pct. Frank-tysk enighed om et forslag til traktatændring op til EU-topmødet sidst på ugen er ikke nok til opveje den negative effekt fra kreditvurderingsinstituttet S&P's advarsel om, at 15 af 17 eurolande risikerer en nedjustering med op til to nøk på ratingskalaen.

C20-indekset sluttede mandag 0,5 pct. højere i 384,73 - et mulehår fra det højeste slutniveau i fire måneder. At det ikke blev til mere, skyldtes at Novo Nordisk hang i bremsen.

- Jeg venter fald i Europa i omegnen af 1 pct. ved

åbningen, siger afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans.

Han vurderer endvidere, at markederne kan prise sig lykkelige for, at S&P-meldingen ikke var kommet for tre uger siden, så havde den været en virkelig markedsmæssig katastrofe.

Det positive nu er den fransk-tyske enighed om et forslag til en traktatændring.

- Man skal dog være opmærksom på, at enigheden ikke

omfatter en egentlig plan for, hvordan man vil løse det, hvis et EU-land igen kommer i problemer af græske dimensioner, vurderer Ole Kjær Jensen.

Selskabsspecifikt vil aktier som Vestas, Torm, Novo

Nordisk og finansaktierne tiltrække sig opmærksomhed på en lidt tynd og afventende dag.

Vestas har landet en ordre fra Australien på 168 MW. Aktien lukkede mandag i 76,30 kr. efter en stigning på 1,7 pct.

Flere avisartikler om rederiet Torm tirsdag kan sammen med mandagens meddelelse om en bankaftale til først i det nye år sejle aktien i fokus. Torm lukkede mandag i 3,83 kr. - 7,9 pct. højere.

- Vi følger ikke rigtig aktien mere på markedet, siger

afdelingschefen.

Novo Nordisk er på diabetes-kongres i Dubai. Aktien faldt mandag 0,8 pct. til kurs 621,5.

Zealand Pharma kom mandag med data for lixisenatid og mere fulgte tirsdag fra partneren Sanofi. Det kan igen bringe Zealand i fokus. Aktien steg mandag 9,7 pct. til

62 kr.

- Finansaktierne vil også være i fokus efter at have klaret sig godt de foregående dage. Nu kan retningen sættes mod syd i den sektor efter S&P-meddelsen, vurderer Ole Kjær Jensen.

Danske Bank var i vælten mandag i kølvandet af en analyse fra Handelsbanken. Sverige fremsatte i sidste uge skrappe kapitalkrav til banksektoren, og følger Danmark trop med lignende krav, kan Danske Bank få problemer med at opfylde kravene og i værste fald komme til at mangle 29 mia. kr. i kapital, mener Handelsbankens analytikere. Danske Bank-aktien fulgte imidlertid de europæiske bankaktier højere og sluttede med en stigning på 2,2 pct. til kurs 78. Også Sydbank steg 1,8 pct. til kurs 96,95, og Nordea, der snart igen får plads i C20-indekset, endte 2,9 pct. højere i kurs 45,54. Jyske Bank lukkede 4,7 pct. højere i 163,90.

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Vestas Wind Systems

PRIS 572,50
ÆNDRING +9,00 (+1,60%)
ÅBEN 563,50
SIDSTE LUK 563,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER