Thrane vinder kontrakt i Kina
07-12-11 kl. 7/12 2011 11:43 | Thrane & Thrane 434,00 (+0,12%)
Thrane & Thrane har vundet en kontrakt på levering, installation og test af et system, der skal forbedre adgangen til Inmarsats bredbåndstjenester i Kina.
Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
Kontrakten har en værdi på 65 mio. kr.
Levering af kontrakten forventes at ske over de kommende 18 måneder, og hovedparten af kontrakten forventes leveret i det kommende regnskabsår.
Kontrakten ændrer derfor ikke selskabets forventninger til indeværende regnskabsår.
- Det nye system betyder et stort fremskridt i forbedringen af BGAN (satellit baseret bredbånd, red.)-tjenester i Kina. Ordren afspejler samtidig Thrane & Thranes førende position inden for udvikling af BGAN-infrastruktur, siger Thrane & Thranes administrerende direktør Walther Thygesen i meddelelsen fra selskabet.
Thrane & Thranes system, et Radio Access Network, skal installeres på en satellit-jordstation uden for Beijing. Ordregiver er en kinesisk regeringsorganisation ved navn China Transport Telecommunications % Information Center (CTTIC).
Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar