Topotarget omstrukturerer, nedjusterer og fyrer
07-12-11 kl. 7/12 2011 14:38 | TopoTarget 0,00 (0,00%)
Topotarget indleder en omstrukturering, hvilket blandt andet rammer 40 pct. af selskabets nuværende medarbejderantal i Danmark. Omkostninger til omstruktureringen medfører en nedjustering af selskabets forventninger til 2011.
- Engangsomkostningerne forbundet med de udmeldte omstruktureringsplaner er anslået til i alt ca. 4,1 mio. kr., hvoraf 3,6 mio. kr. forventes indregnet i fjerde kvartal 2011, mens hovedparten af de øvrige engangsomkostninger forventes indregnet i 1. halvår 2012, skriver selskabet i en meddelelse.
Topotargets forventede årlige omkostningsreduktion som følge af omstruktureringen forventes at udgøre ca. 9 mio. kr. fra 2012.
Som følge af ovenstående forventer Topotarget nu et anslået underskud før skat i størrelsesordenen 25-45 mio. kr. for 2011 sammenlignet med de senest meddelte forventninger på 20-40 mio. kr., skriver Topotarget.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar