Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Topotarget/CFO: Håber på signifikant milepæl i 2012

08-12-11 kl. 8/12 2011 11:46 | TopoTarget 0,00 (0,00%)

Det bliver knald eller fald for Topotarget i 2012. Det lille biotekselskab har netop klaret egne forberedelser med en registreringsansøgning for lægemiddelkandidaten Belinostat og skærer nu yderligere 14 medarbejdere i organisationen for at sikre sig, at pengene strækker længst muligt.

Håbet for de tilbageværende ca. 30 ansatte er, at man sammen med den amerikanske partner Spectrum Pharmaceuticals opnår gode data fra et afsluttende studie med lægemiddelkandidaten Belinostat i den sjældne lymfekræftsygdom PTCL. Et positivt udfald vil sikre, at der kan ansøges om markedsføringstilladelse hos den amerikanske lægemiddelstyrelse i 2012 - en begivenhed, som vil give Topotarget en klækkelig sum penge.

- Vi får "topline"-data på et tidspunkt i løbet af 2012. De vil diktere, om vi indsender en registreringsansøgning, så det dikterer vel også worst og best case, siger finansdirektør Anders Vadsholt til Ritzau Finans.

Han fortæller, at milepælsbetalingen består af dels et hemmeligt kontantbeløb, dels af 1 mio. nye aktier i Spectrum. Alene aktieposten baseret på onsdagens slutkurs på Spectrum-aktien på knap 15 dollar har en værdi af 83 mio. kr. Hertil kommer, at Topotarget også vil modtage et større kontantbeløb, hvis FDA senere godkender kræftmidlet, så det kommer på markedet. Et negativt udfald vil derimod betyde, at Topotargets nuværende pengekasse på 110 mio. kr. løber tør engang i 2013.

Topotarget annoncerede onsdag en organisationstilpasning med henblik på, at koncentrere ressourcerne om udviklingen af Belinostat. Ud over det afsluttende PTCL-studie, som Topotarget af hensyn til sin partner ikke kan oplyse, hvornår der kommer data fra, omfatter udviklingsarbejdet et fase 2 studie med Belinostat i patienter med kræft af ukendt oprindelse. Endelig kører der nogle mindre studier sammen med National Cancer Institute i USA.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - TopoTarget

PRIS 0,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER