Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Bankerne kan få straf trods pæne karakterer

09-12-11 kl. 9/12 2011 07:23 | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | Jyske Bank 359,00 (-0,55%) | Sydbank 252,00 (+1,12%)

De europæiske stats- og regeringschefer vil sætte dagsordenen for de finansielle markeder, når de fredag genoptager deres topmøde i Bruxelles. De politiske meldinger om eurozonens fremtid kan på godt og ondt påvirke kurserne.

Oven i hatten bearbejder markederne fortsat torsdagens rentesænkning fra Den Europæiske Centralbank, ECB, og centralbankchef Mario Draghis efterfølgende kommentarer. Og endelig kan det europæiske finanstilsyn, EBA's kapitaltest, der blev offentliggjort torsdag aften, sætte bankerne under pres - også de danske, til trods for at de bestod testen med glans.

Handlen kan derfor blive særdeles volatil, forudser aktiehandler Martin Munk fra Jyske Bank, der venter, at aktiemarkederne vil åbne med fald på op mod 1 pct.

Selskabsspecifik venter han, at fokus vil rette sig mod Vestas og bankerne

- Det sprang jo i øjnene, at Vestas faldt 8 pct. i går, så den vil sikkert tiltrække sig noget opmærksomhed. Alle danske banker kommer fint igennem kapitaltesten, men den viser også, at der mangler 115 mia. kr. i den europæiske banksektor. Banksektoren vil givetvis falde i dag, og de danske banker kan blive ramt af den afsmittende effekt fra udviklingen i Europa, siger Martin Munk til Ritzau Finans.

Vestas faldt torsdag til den laveste lukkekurs siden foråret 2005, da den lukkede 8 pct. lavere i kurs 67. Til sammen solgte Carnegie og Merrill Lynch 1,1 mio. aktier i Vestas ud af i alt 204 mio. aktier i selskabet, og der var slet ikke købere til alle de aktier.

Danske bank, Jyske Bank og Sydbank fik torsdag aften besked om, at de har bestået EU's kapital- eller stresstest, der dækkede i alt ca. 70 banker. Af det samlede kapitalbehov på 114,7 mia. euro tegner nordiske banker sig for blot 1,5 mia. euro, og det behov står alene norske DNBNor for.

I alt har 31 europæiske banker behov for kapital. De græske banker indgår ikke specifikt, men har behov for i alt 30 mia. euro. Af de 31 banker er der tale om seks tyske banker, fem spanske, fire italienske og portugisiske, tre fra Østrig og Frankrig og to fra Cypern. Belgien, Norge, Slovenien og Holland har hver en bank på listen.

Danske Bank lukkede i kurs 74,6, Sydbank sluttede i 95,7, mens Jyske Bank lukkede i kurs 164,3.

C20-indekset endte torsdagen med et fald på 1,01 pct. til indeks 381,65.

De europæiske stats- og regeringschefer indledte torsdag aften deres topmøde i Bruxelles. Det skete, efter at Den Europæiske Centralbank, ECB, havde sænket sin rente med 0,25 pct. til 1 pct.

Før stats- og regeringscheferne mødtes, holdt chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, pressemøde.

Her gjorde Draghi det klart, at han på ingen måde har antydet, at ECB vil øge sit obligationsopkøb, hvad nogle markedsdeltagere ellers har udledt af hans udtalelser.

EU's 27 stats- og regeringschefer har ifølge Ritzaus oplysninger måttet opgive at nå frem til en bred aftale for alle medlemslande i forsøget på at redde den kriseramte euro.

Formentlig bliver det så de 17 eurolande og andre, der måtte ønske at være med, der sammen skal se, om de kan enes om fælles regler for skærpet budgetdisciplin og sanktioner over for lande, der bryder reglerne.

Der ser blandt andet ud til at være enighed om et nyt loft på foreløbig 500 milliarder euro for eurozonens permanente redningsfond, ESM, der ifølge topmødet skal gå i luften til juli næste år. Det er et år tidligere end hidtil planlagt.

EU-lederne har også aftalt at undersøge muligheden for en ny model til at skyde ekstra penge i Den Internationale Valutafond (IMF), så den kan bruges som en del af redningen.

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Vestas Wind Systems

PRIS 572,50
ÆNDRING +9,00 (+1,60%)
ÅBEN 563,50
SIDSTE LUK 563,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER