Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Forsikring: Kun få og små stormskader i nat

09-12-11 kl. 9/12 2011 07:31 | Topdanmark 263,40 (+0,30%) | Tryg 152,90 (+0,53%)

Danskerne slap gennem natten uden vilde og voldsomme skader fra stormen.

Da solen begyndte at stå op, havde Falck kun noteret sig 27 assistancer fra nattens løb.

- Det er en blanding af væltede træer, afdækning af tage og afspærringer på grund af vand på vejbanerne, siger Trine Kristensen fra Falck.

Landets politikredse melder da også samstemmende om, at stormen først her til morgen er ved at få fat.

På den jyske vestkyst, der især lægger ryg til stormen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at man natten igennem har haft en beredskabsstab med alle relevante myndigheder samlet.

Der har været væltede træer, juleudsmykning, der er blæst ned, og mindre oversvømmelser syd for Blåvand. Men ingen større skader.

Politiet opfordrer dog borgerne til at være forsigtige, når de bevæger sig udenfor.

Stormen har indtil videre ikke bidt på fly- og togtrafikken, men anderledes ser det ud for færgerne.

Høje bølger fører til aflysninger på Spodsbjerg-Tårs og Gedser-Rostock. Også Norges-færgerne fra Frederikshavn og Hirtshals er ramt og Bornholmerfærgen kan kun sejle med den ældre og langsommere Povl Anker.

/ritzau/

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Topdanmark

PRIS 263,40
ÆNDRING +0,80 (+0,30%)
ÅBEN 263,10
SIDSTE LUK 262,60
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER