Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier: Bankerne får smæk for andres problemer

09-12-11 kl. 9/12 2011 08:26 | FLSmidth & Co. 438,00 (0,00%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | Jyske Bank 359,00 (-0,55%) | Sydbank 252,00 (+1,12%) | Nordea Bank 77,10 (+0,06%)

Det danske aktiemarked er helt som ventet åbnet med fald, og de fleste aktier i C20-indekset ligger i rødt efter 20 minutters handel.

Indekset falder 0,7 pct. til 379,1.

Vestas har sat en prop i torsdagens markante kursfald, men ligger fortsat i laveste niveau siden 2005. Aktien blev torsdag ramt af storudsalg fra Merrill Lynch og Carnegie, hvilket sendte den ned med 8 pct. Fredag ligger den efter 20 minutters handel og kæmper for at holde snuden over nulpunktet i forhold til torsdagens lukkekurs. Den handles omkring kurs 67,2.

Fredag morgen har JPMorgan sænket sit kursmål på aktien til 80 kr. fra 95 kr. med anbefalingen "undervægt".

De danske banker fik torsdag aften besked om, at de har bestået EU's kapital- eller stresstest, der dækkede i alt ca. 70 banker. Alligevel er der fald til både Danske Bank og Sydbank samt Jyske Bank og Nordea uden for C20. Jyske Bank falder mest med 1,6 pct., mens de andre banker taber knap 1 pct.

Dermed følger bankerne det øvrige marked ned, og også ude i Europa er der fald til bankerne. Det understøttes dels af, at EU's kapitaltest viste, at der mangler knap 115 mia. euro i den europæiske banksektor, og dels af at kreditvurderingsinstituttet Moodys' fredag morgen har sænket kreditvurderingen for de franske storbanker BNP Paribas, Société Générale og Credit Agricole. De tre banker har alle fået deres langsigtede rating og deres BFSR-rating (Bank Financial Strength Rating) sænket.

Ud over Vestas ligger også FLSmidth i plus uden selskabsspecifikke nyheder. Men ellers skal man kigge uden for eliteindekset for at få øje på plusserne.

Indekssværvægteren Novo Nordisk falder 0,6 pct.

De europæiske stats- og regeringschefer vil sætte dagsordenen for de finansielle markeder, når de fredag genoptager deres topmøde i Bruxelles. De politiske meldinger om eurozonens fremtid kan på godt og ondt påvirke kurserne.

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - FLSmidth & Co.

PRIS 438,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 438,00
SIDSTE LUK 438,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER