Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

D/S Norden tilbage i markedet for store produkttankskibe

09-12-11 kl. 9/12 2011 09:36 | D/S Norden 132,90 (0,00%)

D/S Norden er tilbage i markedet for store tankskibe. I forventning om, at der vil være rigeligt at lave for de store produkttankskibe, når de nye olieraffinaderier i Indien og Mellemøsten for alvor begynder at forsyne Europa og USA med raffinerede olieprodukter, har rederiet lejet to LR1 skibe af Navios Maritime. Det fremgår af nyhedsbrevet Norden News.

- Jo, vi ved godt, at tankmarkedet er surt for tiden. Men lejen af de to LR1-skibe er lige efter Befragterens ABC, hvor der på side 1 står, at du skal købe og leje tonnage, når markedet er nede, og sælge tonnage/ophæve lejemålet, når markedet er oppe, siger Senior Vice President Lars Bagge Christensen, chef for tankafdelingen i Norden, i nyhedsbrevet.

Nogle af de raffinerede olieprodukter, som i dag kommer fra egne raffinaderier i Europa og USA, ventes fremadrettet at blive erstattet af import fra mere effektive raffinaderier i Indien og Mellemøsten. Det marked finder Norden interessant.

- Vi har tidligere været i den skibstype, og vi satser på, at tidspunktet er bedre denne gang. Vi tror på, at vi kan få del i de nye transporter af raffinerede olieprodukter fra Indien og Mellemøsten til Europa og USA. Samtidig har vi et godt udgangspunkt for at lave nogle fornuftige forretninger, fordi vi har lejet de to kvalitetsskibe på sunde vilkår. Det gælder både med hensyn til lejens størrelse og lejeperioden, lyder det videre fra Lars Bagge Christensen.

De to skibe er designet til at sejle med jetfuel og dieselolie fra Indien og Mellemøsten til Europa og USA, men er også ideelle til at sejle med nafta, ligesom de kan sejle med fuelolie og råolie, hvis disse markeder udvikler sig bedre.

For øjeblikket sejler de to LR1-skibe med råolie og fuelolie i Caribien, og det ventes de at blive ved med, indtil der kommer rigtigt gang i trafikken fra Indien og Mellemøsten.

Den kommercielle drift af Nordens tankskibe ligger i Norient Product Pool, der er et såkaldt poolsamarbejde med det cypriotiske rederi Interorient Navigation Company.

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - D/S Norden

PRIS 132,90
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 133,00
SIDSTE LUK 132,90
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER