Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

D/S Norden øger satsning på Brasilien med nyt kontor

09-12-11 kl. 9/12 2011 11:22 | D/S Norden 132,90 (0,00%)

D/S Norden håber med etableringen af et nyt kontor i den brasilianske storby Rio de Janeiro på sigt at gøre endnu flere forretninger i Brasilien, der er inde i en hastig økonomisk udvikling, hvor olieproduktion spiller en væsentlig rolle.

Norient Product Pool (NPP), som tankskibssamarbejdet med Interorient Navigation Company hedder, åbner sit nye kontor i april næste år i samme bygning, som huser Nordens tørlastfolk.

NPP har allerede to produkttankskibe på timecharter til olieselskabet Petrobras. Denne type forretninger skulle gerne udbygges, ligesom det er målet at lave nye forretninger.

- NPP har i dag så stor en flåde, at det er vigtigt, at vi har flest mulige ben at stå på. Derfor går vi efter at sejle langt mere både ind til og ud af Sydamerika, og det vil først og fremmest sige Brasilien. Sejlads på Sydamerika giver typisk længere rejser og dermed en større udnyttelsesgrad af flåden, udtaler NPP's administrerende direktør, Søren Huscher, i det danske rederis nyhedsbrev Norden News og tilføjer:

- Når vi tilmed ved, at Brasilien er et land med en økonomisk udvikling i særklasse og en oliesektor, som udbygges voldsomt for at finansiere det hele, kan vi ikke bare sidde med armene over kors. Her må vi være med helt fremme, selv om vi fortsat kunne få pæne forretninger i Sydamerika via mæglere i London og USA. Vi tror på, at de direkte personlige forbindelser til kunderne er vejen til mere forretning.

Det vil dog være urealistisk at forvente en pludselig stigning i forretningen. Det vil tage tid, vurderer Norden.

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - D/S Norden

PRIS 132,90
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 133,00
SIDSTE LUK 132,90
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER