Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/åbning: Sløv indledning kan hurtigt forvandle sig

13-12-11 kl. 13/12 2011 08:28 | William Demant Holding 183,10 (-0,65%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | GN Store Nord 211,10 (-0,09%) | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | Coloplast B 584,50 (+0,86%) | Pandora 600,50 (-0,41%)

Selvom udsvingene på fondsbørsen i København umiddelbart er ret beskedne fra åbningen tirsdag, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det vil ende sådan. Nervøsiteten omkring gældskrisen i eurozonen lurer fortsat, og der skal stadig ikke meget til at ændre humøret hos investorerne, der kan se frem til en begivenhedsrig dag med et par interessante nøgletal, flere auktioner over statspapirer og et rentemøde i USA.

C20 ligger efter knap et kvarters handel 0,2 pct. lavere i 375,92 efter fald i godt halvdelen af indeksets 20 aktier. William Demant og Coloplast trækker ned med fald på 0,9 og 0,6 pct. til kurserne 450,8 og 825,0, men uden bagvedliggende nyt.

- Jeg tror, at vi stort set skal starte på niveauet fra i går, men det kan hurtigt ændre sig. Der skal ikke ret meget til, sagde Jens Johansen, handler i Jyske Bank, før åbningen.

I den positive ende af skalaen ligger Pandora med en stigning på 1,3 pct. til kurs 50,85. Pandora er eneste C20-aktie, der bevæger sig mere end 1 pct. Vestas stiger 0,8 pct. til kurs 66,15 og ser dermed ud til at få lidt revanche oven på en mandag, da aktien lukkede i laveste niveau siden 2004.

Danske Bank ligger uændret i kurs 73,05 til trods for, at JPMorgan har hævet kursmålet på aktien med 20 kr. til 124 kr. Anbefalingen fastholdes på "neutral". Kursmålet indikerer et potentiale på 70 pct. i forhold til lukkekursen mandag.

DPTG, der er 75 pct. ejet af GN Store Nord og 25 pct. ejet af TDC, har igangsat en tvangsindrivelsesproces mod TPSA i USA og har anmodet om indefrysning af pengestrømme fra teleoperatøren AT&T til TPSA. Der vil inden for kort tid blive gennemført yderligere tiltag i USA, skriver GN Store Nord.

- Tvangsindrivelsen i USA er et vigtigt skridt for at sikre, at TPSA lever op til sine forpligtelser i forhold til den endelige og juridisk bindende voldgiftskendelse fra den 3. september 2010, der beløber sig til 2,9 mia. kr. for fase 1, fremgår det af meddelelsen fra GN Store Nord. DPTG har nu igangsat tvangsindrivelse i seks lande uden for Polen.

GN Store Nord er åbnet 0,4 pct. højere i kurs 46,90, og TDC lægger ud med en tilsvarende stigning til kurs 46,40.

Mere generelt vil søgelyset være på rentemødet i Federal Reserve, hvor der ikke ventes nogen ændringer. Herudover vil fokus være på auktioner over statspapirer i både Grækenland, Spanien og Belgien, samt detailsalgstal fra USA og det tyske tillidsindeks ZEW.

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - William Demant Holding

PRIS 183,10
ÆNDRING -1,20 (-0,65%)
ÅBEN 184,80
SIDSTE LUK 184,30
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER