Aktier: C20 følger i hælene på fald i resten af Europa
14-12-11 kl. 14/12 2011 08:28 | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%) | Cimber Sterling Group 0,99 (0,00%)
Det danske aktiemarked følger onsdag en negativ åbning i resten af Europa. Herhjemme er C20-indekset efter 15 minutters handel faldet 0,3 pct. til niveau 379,39, mens de ledende indeks i London, Frankfurt og Paris er faldet omkring 0,5 pct.
Flyselskabet Cimber Sterling har onsdag morgen leveret et katastrofalt regnskab for andet kvartal, og selskabet nedjusterer forventningerne til hele året og har behov for at få tilført yderligere kapital. Resultatet for andet kvartal var et dundrende underskud på 95,8 mio. kr.
- Det er tæt på en katastrofe. Udover driften ser forfærdelig ud, så bliver kunderne væk, og man er bagefter på indtægterne. Højere omkostninger til brændstof og aftalen om lønnedgang til medarbejderne er løbet ud. Dertil er der
øgede omkostninger til teknisk vedligehold, da flyene kræver markant mere end ventet efter forskellige hændelser, siger aktieanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank til Ritzau Finans.
Aktien i Cimber Sterling, der efter sin seneste kapitalrejsning har fået tilført yderligere 88 mio. kr. i kapital fra sin storaktionær, er torsdag åbnet 3 pct. lavere i kurs 1,29. Aktien kan dog hurtigt falde yderligere, idet der ved 9.15-tiden kun ligger bud på aktien til en pris på 1,11 kr., mens der udbydes aktier til 1,35. Konkurrenten SAS ligger desuden 3,1 pct. lavere i kurs 6,35.
Blandt C20-aktierne ligger FLSmidth i den tunge ende med et fald på 1,4 pct. til kurs 321,6. I alt er der fald i 15 af de 20 aktier i indekset. NKT trodser nedturen med en stigning på 0,6 pct. til kurs 184,6.
I forhold til A.P. Møller - Mærsks er der konkurrentnyt om Hapag-Lloyd, hvis ejer TUI Group har aflagt regnskab for 2010/11. TUI fortæller, at dets container shipping-aktiviteter gav et underskud på 2 mio. euro mod et overskud på 150 mio. euro året før.
Hapag-Lloyd håndterede i regnskabsåret 5,1 mio. standardcontainere (teu) mod 4,9 mio. året før, og den gennemsnitlige fragtrate var 1564 dollar per teu mod 1505 dollar året før, hvilket dog ikke til fulde kunne opveje stigende bunkeromkostninger. Mærsk B ligger 0,3 pct. lavere i kurs 36.380 kr.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar