Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NeuroSearch/Jyske: Nyt biotekselskab uden betydning for casen

15-12-11 kl. 15/12 2011 12:24 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)

Neurosearch har reddet lidt af butikken ved at lade et forskningsprojekt udskille i et nyt selskab. Der er dog ikke tale om en manøvre, som giver anledning til stor opmærksomhed i Jyske Bank, hvor vurderingen af Neurosearchs potentiale er uændret.

- Det er i bund og grund ikke særligt interessant for casen, der stadig handler om Huntexil, siger analytiker Frank Hørning Andersen til Ritzau Finans.

Neurosearchs ledelse valgte på grund af pengeknaphed i september at fokuserer forretningen for at satse alt på udviklingen af Huntingtons-medicinen, Huntexil. I den forbindelse afvikles Neurosearchs forskningsdivision, NsDiscovery, og det er et projekt herfra, der nu udskilles og danner basis for et nyt biotekselskab Acesion Pharma. For Neurosearch er der dog tale om lange udsigter, hvis projektet skal give indtægter.

Acesion får forskere fra Neurosearch samt to venturekapitalfonde i ejerkredsen. Derimod bliver Neurosearch i første omgang ikke selv ejer af det nye selskab, men vil kunne opnå en minoritetsejerandel, hvis Acesion udnytter en option på at tegne licens til en gruppe eksisterende Neurosearch-stoffer - samt nye stoffer, der måtte blive udviklet inden for projektet. Neurosearch vil desuden få flere aktier og kontante milepæle på sammenlagt op til 30 mio. euro., hvis Acesion derefter på sigt, når en række milepæle.

Trods de lange udsigter er Neurosearch torsdag steget godt 8 pct. til kurs 17,2 efter meddelelsen.

- Men der tror jeg, at man skal se på, hvilket niveau den kommer fra. Jeg tillægger det ikke den store betydning, konstaterer Frank Hørning Andersen.

Neurosearch er siden nytår faldet 82 pct. i takt med, at det er blevet klart, at selskabet må gennemføre nye og dyre studier med Huntexil for at få medicinen på markedet.

Jyske Bank estimerer, at Neurosearch har et finansieringsbehov på 450 mio. kr. som enten skal rejses via en kapitaludvidelse eller en partnerskabsaftale på Huntexil.

Bankens seneste anbefaling af Neurosearch er "køb" med et kursmål på 16 kr.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




troldmanden, 15/12 2011 13:07
Jeg er som sådan også enig. Det betyder ikke noget for NS manglende finansiering her og nu. Og selvom der måske falder en 10-20 mio milestones hvis/når præklinisk udvikling begyndes så er det heller ikke noget der ændre det helt store.

Det er dog positivt at se en særdeles prof investor som Novo A/S der nærmest aldrig investere i dansk biotech, vælger at kaste lidt penge efter Acesion.





Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NeuroSearch

PRIS 3,50
ÆNDRING -0,01 (-0,28%)
ÅBEN 3,57
SIDSTE LUK 3,51
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER