Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank bekræfter Eivind Kolding som ny topchef (NY)

19-12-11 kl. 19/12 2011 07:04 | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%) | Danske Bank 242,50 (-0,49%)

Eivind Kolding skal være ny ordførende direktør i Danske Bank.

Det bekræfter banken mandag morgen efter der har svirret rygter om udnævnelsen siden søndag aften.

Den nye direktør tiltræder 15. februar 2012 og afløser dermed Peter Straarup, som går på pension samme dag.

- Det er med stor glæde, bestyrelsen præsenterer Eivind Kolding som ny ordførende direktør for Danske Bank. Eivind Kolding har åbenbare kvalifikationer til jobbet og har vist fornemme resultater i sin karriere. Udnævnelsen er sket efter en grundig proces, hvor bestyrelsen har vurderet både interne og eksterne kandidater, udtaler den nye bestyrelsesformand Ole Andersen.

Ole Andersen har indtil videre været næstformand i bestyrelsen, men overtager nu Eivind Koldings post som formand i Danske Bank.

I løbet af efteråret kom det frem, at 60-årige Peter Straarup så småt var på vej på pension, og at processen om at finde en ny Danske Bank-direktør var undervejs. Eivind Kolding stod selv i spidsen for den proces i kraft af sin rolle som formand i banken. Han afviste dog selv at kandidere til direktørstolen, men understregede at det ikke nødvendigvis var en bankmand, der var krævet.

52-årige Eivind Kolding har været en del af bankens bestyrelse siden 2001. Desuden har han i 20 år været ansat i A.P. Møller-Mærsk gruppen, de seneste fem år som skibsreder og chef for verdens største containerrederi, Maersk Line. Inden da var han i otte år finansdirektør i Mærsk-konglomeratet.

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - A.P. Møller-Mærsk B

PRIS 12.280
ÆNDRING +10,00 (+0,08%)
ÅBEN 12.270
SIDSTE LUK 12.270
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER