Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/åbning: Kolding løfter Danske Bank

19-12-11 kl. 19/12 2011 08:23 | Carlsberg B 730,50 (+0,14%) | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | Pandora 600,50 (-0,41%)

At dømme efter reaktionen på Danske Banks aktie er investorerne ganske godt tilfredse med, at det bliver Maersk Line-topchefen Eivind Kolding, der afløser Peter Straarup på posten som chef for Danmarks største bank.

Efter nyheden om direktørskiftet er Danske Banks aktie efter 15 minutters handel mandag steget 2,4 pct. til kurs 73,65, og aktien klarer sig dermed bedst i C20, som er gået frem med mere moderate 0,3 pct. til indeks 373,89.

Mens det danske marked ligger i plus, så er der fald på hovedparten af de øvrige børser i Europa, hvor gældsbekymringer og nyheden om den nordkoreanske leder, Kim Jong-Ils dødsfald presser markedet.

Efter Danske Banks annoncering af sin nye topchef har A.P. Møller - Mærsk oplyst, at Maersk Lines nye chef bliver Søren Skou, som siden 2001 har været chef for Maersk Tankers. Mærsk B stiger 0,2 pct. til kurs 34.600.

Imens har Pandora oplyst, at selskabet har ansat nordmanden Björn Gulden som ny administrerende direktør med virkning fra 1. marts 2012. Han afløser den midlertidige CEO Marcello Bottoli, som rykker tilbage som bestyrelsesmedlem og ny næstformand for smykkevirksomheden. Pandora stiger 0,6 pct. til kurs 50,3.

I bunden af C20 ligger Vestas, som har startet uden med et fald på 0,8 pct. til kurs 63,2. UBS vurderer, at Vestas' ordremål for året er i fare, idet annoncerede ordrer år til dato ligger 25 pct. under midtpunktet for den udmeldte prognose på 7000-8000 MW i ventede ordrer.

UBS sænker endvidere EPS-estimater for 2012/13 på Vestas med 16-24 pct. som følge af risikoen for et skrumpende europæisk marked. Finanshuset ligger på indtjeningsestimatet dermed ca. 50 pct. under konsensus, skriver Bloomberg. Aktien falder 0,5 pct. til kurs 63,7 - den laveste slutkurs siden 2004. Thomson Reuters fortæller, at UBS har sænket sit kursmål på Vestas til 60 kr. fra 80 kr.

Værdien af Carlsbergs aktier i det kinesiske bryggeri Chongqing Brewery faldt igen mandag med 10 pct., og det var dermed ottende børsdag på stribe, at den kinesiske bryggeriaktie falder med det maksimalt tilladelige på en enkelt dag på den kinesiske børs. For Carlsberg har kursfaldet betydet, at bryggeriets aktiepost på 29,7 pct. i Chongqing er blevet 6 mia. kr. mindre værd på papiret de seneste otte børsdage.

Det kinesiske bryggeri, der også forsker i nye lægemidler, har måttet konstatere, at virksomhedens lægemiddelhåb - en hepatitis B-vaccine - er uden virkning, skrev News2biz China i sidste uge. Carlsberg-aktien ligger uændret i kurs 393,6.

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Carlsberg B

PRIS 730,50
ÆNDRING +1,00 (+0,14%)
ÅBEN 731,00
SIDSTE LUK 729,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER