Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandora/fmd: Ny topchef overtager strategi

19-12-11 kl. 19/12 2011 08:54 | Pandora 600,50 (-0,41%)

Smykkevirksomheden Pandoras nye topchef, nordmanden Björn Gulden, skal implementere en færdig ny strategi, som venter på ham, når han tiltræder den 1. marts næste år. Dermed står smykkekoncernen fast på sit hidtidige løfte om at annoncere en ny strategi i forbindelse med årsregnskabet.

- Vi vil præsentere strategien i slutningen af februar og Björns job bliver at eksekvere strategien med resten af teamet, siger bestyrelsesformand Allan Leighton til Ritzau Finans.

Han er glad, at 46-årige Björn Gulden har accepteret stillingen og beskriver nordmanden som en erfaren detail- og engrosmand med stor erfaring i branding. Gulden er i dag Managing Director for skotøjsvirksomheden Deichmann Group samt President og CEO for de 100 pct.-ejede detailkæder Rack Room Shoes og Off Broadway Shoes i USA. Han har desuden været Senior Vice President for beklædning- og accessories i Adidas.

Udnævnelsen af Gulden kommer efter en særdeles turbulent periode for Pandora-aktien, der er faldet 66 pct. siden en chokerende nedjustering af forventningerne til 2011 i starten af august.

Baggrunden for nedjusteringen var ifølge Pandoras bestyrelse en forfejlet strategi, hvor smykkekoncernen skræmte kunderne væk med alt for store prisforhøjelser samtidig med en forfejlet satsning på meget dyre smykker.

Alt i alt har det betydet, at den ventede vækst er udeblevet, og har fået bestyrelsen til at varsle, at Pandora i højere grad skal satse på sine traditionelt succesfulde armbånd med vedhæng samt på uændrede eller lavere priser.

Hvilke succesfaktorer Björn Gulden vil blive målt på, er endnu ikke afgjort.

- Det er lidt tidligt at sige, men det er klart, at han skal stabilisere selskabet og få det tilbage på sporet. Det bliver hans væsentligste opgave, og det er det, han er rekrutteret til. Det vil sige at genskabe Pandora til, hvad det kan være, siger Allan Leighton.

Pandoras midlertidige topchef Marcello Bottoli fortsætter som selskabets midlertidige CEO, indtil Björn tiltræder stillingen. Per 1. marts 2012 udnævnes Marcello Bottoli som næstformand. Nuværende næstformand, Torben Ballegaard Sørensen, fortsætter som medlem af bestyrelsen.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Pandora

PRIS 600,50
ÆNDRING -2,50 (-0,41%)
ÅBEN 607,50
SIDSTE LUK 603,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER