Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank/Kolding: Fristelsen var for stor

19-12-11 kl. 19/12 2011 09:02 | Danske Bank 242,50 (-0,49%)

Det er et tilvalg og ikke et fravalg, når Eivind Kolding i det nye år skifter chefstillingen i Maersk Line ud med posten som ordførende direktør i Danske Bank. Det siger han til Ritzau Finans.

- Det var svært at sige nej tak til. Jeg har stærk loyalitet over for A.P. Møller-Mærsk efter 22 år, og har været virkelig begejstret for mit job. Men fristelsen var for stor, så jeg måtte sige farvel til noget, jeg nok egentlig havde regnet med at fortsætte en del længere, siger Eivind Kolding, og tilføjer:

- Man vil nok altid være lidt lyseblå indeni.

15. februar 2012 afløser han Peter Straarup i den danske finansverdens nok mest prestigefyldte post, og det glæder han sig selvsagt meget til.

- Det er en spændende virksomhed med en stærk historie og stærke værdier - og med et stort potentiale. Ganske vist er det en udfordrende tid, men jeg vil gerne være med til at løse de udfordringer, siger Eivind Kolding.

Efter et par år med stor turbulens inden for containerskibsfarten kommer Eivind Kolding heller ikke ligefrem fra en badeferiestilling. Det håber han at kunne bruge til sin fordel.

- Der er mange paralleller. Maersk Line er ligesom banken en stor, forgrenet organisation, meget afhængig af processer og IT, og under stort konkurrencepres. Begge steder er det nødvendigt med forøget kundefokus, og nogle af de ting, vi har været igennem med Maersk Line, kunne jeg også forestille mig, vi skal igennem med Danske Bank, siger Eivind Kolding.

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Danske Bank

PRIS 242,50
ÆNDRING -1,20 (-0,49%)
ÅBEN 244,10
SIDSTE LUK 243,70
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER