Vestjysk Bank nedjusterer med over en halv milliard
20-12-11 kl. 20/12 2011 08:38 | Vestjysk Bank 2,98 (+1,71%)
Vestjysk Bank nedjusterer forventningerne til 2011 med 550 mio. kr. Det sker, efter at banken har haft besøg af Finanstilsynet, der har fundet behov for yderligere nedskrivninger på bankens udlån og kreditter.
I alt er der konstateret behov for yderligere nedskrivninger i niveauet 550 mio. kr., hvoraf godt 384 mio. kr. vedrører landbruget.
For hele 2011 fastholdes forventningerne til et basisresultat på mindst 500 mio. kr., men forventningerne til årets samlede nedskrivninger justeres fra niveauet 400 mio. kr. til 950 mio. kr. Derfor reduceres resultatforventningerne tilsvarende med 550 mio. kr., fremgår det af en meddelelse fra Vestjysk Bank.
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar