Vestjysk Bank: Gigantnedskrivning giver 17 pct. kursfald
20-12-11 kl. 20/12 2011 09:52 | Vestjysk Bank 2,98 (+1,71%)
Vestjysk Bank har fundet det nødvendigt at nedskrive yderligere med 550 mio. kr. på toppen af de nedskrivninger på 400 mio. kr., som banken i forvejen ventede. Aktiemarkedets dom var et kursfald på 17 pct. til 24,70 kr. Aktien er i år faldet med knap 64 pct.
Mernedskrivningerne på de 550 mio. kr. medfører en nedjustering af samme størrelsesorden. Tidligere ventede banken et resultat omkring 100 mio. kr. efter nedskrivninger men før ekstraordinære bidrag.
Vestjysk Bank overlever dog indtil videre den voldsomme nedskrivning. Efter nedskrivningen har banken en solvens på 12,7 pct. i forhold til solvenskravet på 10,6 pct.
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar