Aktier/middag: Med Europa højere - Vestas i front
20-12-11 kl. 20/12 2011 11:24 | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | Thrane & Thrane 434,00 (+0,12%) | Vestjysk Bank 2,98 (+1,71%) | Rovsing 0,18 (-2,22%)
De danske aktier ligger tirsdag generelt højere i kølvandet på stigninger ude i Europa. I C20-indekset er det mandagens prügelknabe Vestas, der er i front, mens TDC danner bundprop.
C20-indekset ligger 0,6 pct. højere i indeks 376,84 og kun tre aktier ligger lavere.
Markedet er generelt præget af, at bøgerne er lukket her op mod årsafslutningen, men underliggende er der fortsat usikkerhed fra gældskrisen, vurderer afdelingschef Ole Kjær Jensen i Sydbank over for Ritzau Finans.
Vestas har med en stigning på 2,8 pct. til kurs 60,70 lagt noget afstand til mandagens bundrekord, hvor aktien lukkede i det laveste niveau siden 2003. Onsdag middag er den i front.
Ifølge Jyllands-Posten gør Vestas sig klar til 500 nyansættelser i USA, hvor der ventes et travlt 2012. Med til at trække modsat er dog usikkerheden om den amerikanske skatterabat til vindmøllesektoren, PTC-ordningen, der udløber med udgangen af næste år, hvis den ikke forlænges.
TDC ligger i bunden uden specifikke nyheder med et kursfald på 1,5 pct. i 44,55 kr.
A.P. Møller - Mærsk kipper med flaget for den nye chef og de to aktier sættes op med 1,4-1,5 pct. B-aktien handler i 35.040 kr.
Blandt sidepapirerne stiger Thrane & Thrane med 4,3 pct. til 242 kr., efter at selskabet har fået "sin hidtil største ordre på maritime bredbåndsløsninger".
Genmab, der har indgået et tidligt forskningssamarbejde med et unavngivent medicinalselskab, stiger 2 pct. til kurs 28,77.
Vestjysk Bank for kurstæsk for en ekstra nedjustering på 550 mio. kr. og en nedjustering af forventningerne af samme størrelse. Nedskrivningerne for 2011 ventes nu på en lille milliard kroner. Aktien falder 8,7 pct. til 21,50 kr. og er faldet godt 60 pct. Siden nytår.
Aktierne i Rovsing er splittet og koster nu 55 øre mod 1,10 kr. mandag. Splittet er en gammel til to nye, så aktien er uændret i kurs, hvis der handles til købsprisen tirsdag. Der er dog endnu ikke handlet i aktien onsdag middag.
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar