Thrane/SHB: Ny aftale et vigtigt skridt for målopfyldelse
21-12-11 kl. 21/12 2011 07:40 | Thrane & Thrane 434,00 (+0,12%)
Thrane & Thrane kunne tirsdag fortælle, at det har indgået aftale med en ny partner om leverance af 290 enheder af typen SAILOR 900 VSAT (antenne til bredbåndskommunikation via satellit).
Det er en vigtig aftale i forhold til at realisere selskabets mål på området, skriver Handelsbanken i en kommentar.
- Aftalen er et vigtigt skridt for Thrane & Thrane i deres bestræbelser på at nå en markedsandel på 50 pct. inden for VSAT markedet (markedet for maritime bredbåndsløsninger) i løbet af de næste 2-3 år, skriver Handelsbanken.
Thrane & Thrane fastholdt deres guidance for indeværende regnskabsår på trods af den store VSAT ordre. Thrane & Thrane venter således en omsætning på 1085-1132 mio. kr. og en overskudsgrad på 15 pct.
- Vi venter, at disse forventninger er realistiske og fastholder vores anbefaling på "køb" og kursmål på 260 kr., skriver Handelsbanken.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar