Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lundbeck frasælger produkter - bl.a. "dødssprøjtemiddel" (NY)

22-12-11 kl. 22/12 2011 15:35 | Lundbeck 371,10 (-2,24%)

Lundbeck frasælger nu en række produkter i USA - blandt andet det omstridte dødssprøjtemiddel Nembutal.

- Det amerikanske marked er en vigtig vækstfaktor for Lundbeck. Aftalen giver os mulighed for at fokusere på nyere, strategiske produkter med markant omsætningspotentiale som Onfi, aripiprazol depotformulering og Lu AA21004, siger Lundbecks koncernchef Ulf Wiinberg.

Lundbeck får en engangsbetaling og en milepælsbetaling efter tre år som samlet maksimalt vil løbe op i 60 mio. dollar (342 mio. kr.).

Lundbeck pointerer, at den danske medicinalkoncern ikke vil modtage royalty-betalinger af det fremtidige salg af Nembutal.

Ud over Nembutal følger også Cogentin og intravenøs Sodium Diuril med i salget.

Lundbeck vil i stedet fokusere på nyere, strategiske produkter i dets portefølje.

Køber er Akorn som viderefører Lundbecks begrænsede distributionsprogram for Nembutal, som blev implementeret for at begrænse brugen af produktet i USA.

Overførslen af produktporteføljen sker med øjeblikkelig virkning.

De tre produkter fulgte med da Lundbeck købte Ovation Pharmaceuticals i 2009, og lægemidlerne vurderes aldrig at have haft strategisk betydning for Lundbeck.

I henhold til aftalen erhverver Akorn alle Lundbecks rettigheder til og forpligtelser for fremstilling, distribution og salg af de tre produkter omfattet af aftalen.

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Lundbeck

PRIS 371,10
ÆNDRING -8,50 (-2,24%)
ÅBEN 374,00
SIDSTE LUK 379,60
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER