Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

FLS/CEO: Investering i lokal tilstedeværelse bærer frugt (NY)

23-12-11 kl. 23/12 2011 11:07 | FLSmidth & Co. 438,00 (0,00%)

FLSmidth rykker tættere på kunderne ved at investere i superservicecentre i områder, der vurderes at have attraktive vækstmuligheder på sigt. Et eksempel er Mongoliet, hvor satsningen foreløbigt har båret frugt i form af en ordre på 600 mio. kr. på et kobberprocesanlæg.

- Vi tror, det er rigtigt godt at investere i at blive mere lokale og dermed få nogle gode faciliteter, som gør, at vi bedre kan servicere kunderne - det er noget, som kunderne tillægger meget stor værdi, og det er noget, som var medvirkende til, at vi fik den her aftale. Vi er de eneste, der har vist den vilje - der er ingen af vores konkurrenter, der tilnærmelsesvist er til stede på samme måde, siger administrerende direktør i FLSmidth Jørgen Huno Rasmussen til Ritzau Finans.

Ordren er afgivet af den mongolske virksomhed Mongolyn Alt (MAK) Group og omfatter et helt nyt procesanlæg med en kapacitet på 40.000 tons i døgnet til opberedning af kobber i forbindelse med en mine cirka 500 km fra Mongoliets hovedstad Ulaanbaatar. FLSmidth skal endvidere levere et automatiseret kontrolsystem, grundlæggende og detaljeret anlægs- og procesteknik foruden tilhørende tilsyn samt opstart og idriftsætning af projektet.

- Vi er meget glade for den her kontrakt, for det er jo et helt nyt marked for os, men et marked, som vi ser meget store muligheder i. Det har vi så understøttet ved, at vi har fået tilslutning fra vores bestyrelse om at etablerer det her superservicecenter, siger Jørgen Huno Rasmussen.

Centret kommer til at bestå af et lager med kritiske reservedele, som er vigtige for kunderne, så FLS hurtigt kan levere til lokale miner. Derudover består det af nogle værktøjsfaciliteter, hvor det kan tage maskiner ind fra lokale kunder, hurtigt reparere dem og levere dem tilbage til minen.

- Derudover bliver der nogle træningsfaciliteter, hvor vi kan tage kundernes medarbejdere ind og uddanne dem i brugen af vores maskiner. Det er et fast koncept, vi har udviklet, og vi har en del superservicecentre på vej op forskellige steder i verden, hvor der er en koncentration af kunder, siger Jørgen Huno Rasmussen.

FLSmidth oplyser ikke, hvor meget det investerer i de enkelte superservicecentre, men det er ifølge Huno Rasmussen en del af forklaringen på, at selskabets investeringer har været stigende i et par år. Investeringen i Mongoliet er naturligvis et udtryk for, at selskabet ser store vækstmuligheder i landet.

- Mongoliet har nogle kobberressourcer og ligeledes af kul, og det er begge to nogle af vores prioriterede mineraler. Derudover er der jo et vældigt stort behov for at udbygge infrastrukturen, så der kommer helt sikkert også nogle cementfabrikker, hvilket vi er i dialog omkring, siger Jørgen Huno Rasmussen.

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - FLSmidth & Co.

PRIS 438,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 438,00
SIDSTE LUK 438,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER