Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer: Åbner med lille løft til 10-årig rente

30-12-11 kl. 30/12 2011 07:49

Små kursfald og rentestigninger er billedet i flere serier fra åbningen på det danske obligationsmarked fredag. Udsigten til en positiv åbning på aktiebørserne i Europa lægger en dæmper på interessen for de fastforrentede papirer.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation, 3 pct. 2021, ligger ved 8.45-tiden i 1,64 pct., når målt på et snit mellem bud og udbud, hvilket er 3 basispoint højere ved lukketid torsdag.

Selvom renten er faldet voldsomt siden årets begyndelse, da den lå i 3,02 pct., kan der være plads til et yderligere rentefald.

- Så længe der ikke er tegn på, at gældskrisen vil blive inddæmmet i Europa, kan renten på kort sigt godt falde en spids yderligere, skriver Sydbank i sin morgenberetning.

Da fredagen er uden væsentlige nøgletal fra hverken USA eller Europa vil der være ekstra fokus på nyheder fra de gældsplagede lande. Der er dog ingen obligationsauktioner fra disse lande på tapetet fredag.

I asiatisk handel fredag er kurserne på de amerikanske statsobligationer faldet en smule. Det ændrer dog ikke ved, at et har været et særdeles godt år for investorerne i amerikanske statsobligationer.

Kursen på den 10-årige amerikanske T-bond er fredag i Asien faldet 4/32 point til 100 24/32 med en rente på knap 1,92 pct. Amerikansk statsgæld har dog returneret 9,6 pct. til investorerne i år frem til torsdag, ifølge data fra Bank of America Merrill Lynch.

Til sammenligning har tyske obligationer givet et tilsvarende afkast, mens japansk statsgæld og amerikanske virksomhedsobligationer har givet afkast på henholdsvis 2,1 og 6,6 pct.

Økonomerne har skudt helt ved siden af med deres renteprognoser for året. I januar spåede 70 økonomer og strateger ifølge et medianestimat indsamlet af Bloomberg, at den 10-årige amerikanske rente ville ende året i 3,75 pct. Der er langt ned til de aktuelle 1,92 pct. I september nåede den årets laveste i 1,67 pct.

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar