Vestas står ved sin ordreprognose
30-12-11 kl. 30/12 2011 11:33 | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%)
Vestas synes fortsat at være fast i troen på, at selskabets omdiskuterede mål om en ordreindgang for hele 2011 på 7000-8000 MW kan realiseres.
Selskabets chef for Investor Relations, Peter Kruse, siger til Reuters, at selskabet typisk får et stort antal uannoncerede ordrer i fjerde kvartal.
- Vi er fortrøstningsfulde.. Vi står ved vores 7000-8000 MW mål. Historisk har vi modtaget mange uannoncerede ordrer i fjerde kvartal, siger Peter Kruse.
Vestas annoncerede fredag en ordre i Sverige på 69 MW, og selskabet har dermed nået en ordreindgang, eksklusive "ikke
annoncerede" ordrer i fjerde kvartal, på 6004 MW.
Nordea estimerer, at Vestas i fjerde kvartal har haft "ikke annoncerede" ordrer på 500 MW. Men ifølge banken kan det ikke afvises, at tallet er større, og at selskabet har nået bunden af sit forventningsinterval.
I 2010 var de uannoncerede ordrer i fjerde kvartal på i alt 582 MW.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar