Vestas har klaret sig lige så ringe som kolleger (NY)
30-12-11 kl. 30/12 2011 16:11 | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%)
Det har været et helt igennem skidt år for de store børsnoterede vindmølleproducenter verden over. Herhjemme har Vestas fået store tæsk, efter at vindmølleproducenten i flere omgange har skuffet i forhold til udmeldte forventninger, men den danske vindmølleaktie har dog hverken klaret sig meget bedre eller dårligere end de udenlandske, børsnoterede konkurrenter.
I årets løb er Vestas-aktien drattet 64,8 pct. - fra 176,10 kr. til kurs 62, hvilket er på linje med den udvikling, som kinesiske Sinovel og indiske Suzlon Energy har oplevet.
Sinovel debuterede i januar på børsen i Shanghai i kurs 45, men siden er den faldet til 15,64 yuan; et dyk på 65 pct. Suzlon Energy, der kæmper med en stor gældsbyrde, startede året i en kurs på 54,7 rupee, men er siden faldet 67 pct. til kurs 18.
Spanske Gamesa, der udover at producerer vindmøller også driver vindmølleparker, har ligefrem klaret sig godt i relativ sammenhæng, idet den "kun" er faldet 43,9 pct. til kurs 3,202 euro. Værst blandt de store vindmølleproducenter er det gået kinesiske Goldwind, der er faldet ikke mindre end 74 pct. hen over året til kurs 4,16 hongkongdollar.
#
Tabel: Vindmølleselskabers aktiekursudvikling i 2011:
Årets kursfald i pct.
--------------------------------------------------------------
Goldwind 74,2
Suzlon Energy 67,0
Sinovel 65,2
Vestas 64,8
Gamesa 43,9
--------------------------------------------------------------
Pr. 30/12 kl. 17.00
#
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar