Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Årets bundskrabere på fondsbørsen (NY)

30-12-11 kl. 30/12 2011 16:54 | Sjælsø Gruppen 3,13 (0,00%) | Tower Group 0,06 (0,00%) | Aarhus Lokalbank 6,00 (0,00%) | Sparekassen Lolland 6,95 (-0,71%) | Pandora 600,50 (-0,41%)

Årets flop på fondsbørsen i 2011 blandt aktier, der fortsat er børsnoteret, er det kriseramte og konkurstruede rederi Torm.

Aktien er faldet godt 90 pct. i år til en kurs på 3,74 kr. Det giver selskabet en markedsværdi på godt 270 mio. kr. Aktionærerne er således blev rundbarberet for knap 2,6 mia. kr. Aktien kostede godt 39 kr. ved indgangen til 2011. Torm skal i gang med en emission af anseelig størrelse for at overleve på sigt.

Jyllands-Posten havde i begyndelsen af december talt med flere kilder involveret i processen om Torms kommende kapitaludvidelse, og rederiets banker ser således allerede nu ud til at have lagt sig fast på, at de ikke ønsker at nedskrive deres tilgodehavender i selskabet, der i dag løber op i tilsammen 10 mia. kr.

Flere af de investorer, der har vist interesse for at skyde penge i Torm, vil som forudsætning for at deltage i en kapitalforhøjelse ifølge Jyllands-Postens oplysninger kræve, at rederiets banker indvilger i en nedskrivning af selskabets gæld, et såkaldt "haircut", der meget vel kan blive på mellem 2 og 3 mia. kr., for dermed hjælpe tankrederiet på ret køl.

Torm annoncerede i midten af november, at man vil søge en emission på 300 mio. dollar (1,7 mia. kr.) til at styrke selskabets kapitalgrundlag.

Torm-analytiker i investeringsbanken AGB Sundal Collier, Lars Heindorff, vurderede dengang, at Torm får brug for et sted mellem 3 og 5 mia. kr. i ny kapital, hvis selskabet skal have en chance for at løse gældsudfordringen.

Ejendomsselskab Tower Group er næsten lige så hårdt ramt på børsen. Aktien har hele året kostet under 1 kr. per aktie, og den slutter i 9 øre efter en slutspurt, der så den stige 50 pct. i værdi på årets sidste handelsdag. Den er dog stadig faldet 90 pct. Dermed er markedsværdien sendt ned til 16 mio. kr. Tilbage i 2007 toppede aktien i en kurs over 100 kr.

Det seneste livstegn fra selskabet var en meddelelse lillejuleaftensdag, hvor selskabet oplyste, at det vil opdeles i sunde og usunde dele. Aktionærerne skal ikke regne med at få noget ud af dette tiltag, men provenuet skal sikre "en likvidation i god orden".

- På trods af, at et sådant salg ikke forventes at give nogen betaling til aktionærerne, hvilket er det samme resultat som i en konkurs, mener bestyrelsen, at denne mulighed er værd at undersøge for at sikre en vis værdi for de mange øvrige stakeholders, skrev selskabet i meddelelsen.

Tower er dog blot indehaver af tredjesidstepladsen, mens First North-noterede Aqualife, der beskæftiger sig med transport af fisk og skaldyr, har sidstepladsen med et kursfald i år på mere end 93 pct. Aktien koster 15 øre og selskabet har en markedsværdi på godt 37 mio. kr.

Det er dog også efter et decideret boom i aktien på årets sidste handelsdag. Der blev den handlet 400 pct. op fra en kurs på 3 øre dagen før. Med til historien hører det dog, at den meget illikvide aktie kun er handlet for 1500 kr., så det har ikke været specielt dyrt for én enkelt aktiekøber at femdoble selskabets børsværdi.

I alt har ni aktier, heraf to First North-noterede, fået barberet mere end 80 pct. af markedsværdien af i årets løb. Udover Torm, Tower Group og Aqualife er der tale om Sjælsø Gruppen, Pandora, Sparekassen Lolland, Aarhus Lokalbank, Pandora, Neurosearch og First North-noterede Wirtek.

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Sjælsø Gruppen

PRIS 3,13
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 3,13
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER