Tegningsret:

Tegningsretten kan principielt anskues som en meget kort call option og værdien kan således svinge voldsomt ift. moderaktien.

Tegningsrettens teoretiske værdi kan bestemmes ved at man først finder kursen på aktien efter at tegningsretten er gået fra (og emissionen således må anses som gennemførbar):

(A + (B x C)) divideret med D, hvor A er markedsværdien før skæringsdagen; B = Antal nyudstedte aktier; C = tegningskursen; D = det samlede antal aktier post-emission.

Aktiekursen post-emission kan således så sættes ift. tegningskursen C. Forskellen vil da være den teoretiske værdi for tegningsretten, medmindre der skal mere end 1 tegningsret til at tegne en aktie. Det vil fremgå af prospektet for emissionen. Skal der eksempelvis 3 tegningsretter til at tegne en ny aktie ,skal forskellen således blot divideres med 3 for at finde den teoretiske værdi af tegningsretten.

Den reelle værdi kan afvige markant fra den beregnede teoretiske værdi og vil være påvirket af eksempelvis udbuddets størrelse, markedsværdi og andre markedsforhold. De sidste par år har det været tendensen i Danmark, at tegningsretten sjældent har handlet tæt på den teoretiske værdi, men istedet handlet med markant rabat.

Ved fortegningsemissioner i store og meget likvide aktier vil de professionelle markedsaktører dog sørge for at rabatten indsnævres markant ved at udnytte de arbitragemuligheder der er opstået ifm. emissionen.