Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Oliepriser presset af Goldmans tredje nedrevidering af prisprognose

12/6 17:31

Olieprisen forlænger sin nedtur mandag på grund af vedvarende bekymringer omkring efterspørgselsudsigterne, idet Goldman Sachs har sænket sin prisprognose igen.

Brent-futureprisen ligger med et fald på 2,9 pct. i 72,60 dollar per tønde efter i sidste uge at have nået det største ugentlige fald siden begyndelsen af maj, skriver Bloomberg News.

Goldman har foretaget sin tredje nedadgående prisrevision for Brent-prisen på seks måneder, og trimmet sit estimat per tønde til 86 dollar fra tidligere ventet 95 dollar for slutningen af året på grund af stigende udbud og aftagende efterspørgsel.

I starten af året lød Goldmans positive udsigter for olien på en pris på 100 dollar per tønde ved udgangen af året.

- Vi har aldrig taget fejl i så lang tid uden at se beviser for at ændre vores synspunkter, sagde Jeff Currie, Goldmans råvarechef, i et Bloomberg Television-interview i sidste uge.

Brent-olieprisen er faldet 15 pct. i år på bekymringer om en afmatning i USA, Kinas anæmiske økonomiske opsving og robuste russiske råoliestrømme.

Den svage olieprisudvikling kan også aflæses i mandagens udvikling for olieaktierne, hvor norske Aker BP taber 2,3 pct. og franske Totalenergies falder 1,6 pct.

.\\˙ MarketWire