Asien: Løftet stemning frem mod amerikansk rentemøde
13/6 06:32
De asiatiske aktier generelt steg tirsdag for tredje dag i streg, mens investorerne forbereder sig på en potentiel pause i de pengepolitiske stramninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag.
Undtagelsen er kinesiske aktier noteret på børsen i Shanghai, der faldt, på trods af en pengepolitiske lempelse fra centralbankens side.
- En lempelse er ikke nok til at løfte markedet, især ikke når investorerne har andre muligheder for at placere deres penge, som i Japan, hvor momentum er så stærkt, siger Steven Leung, direktør for hos Uob Kay Hian (Hong Kong), ifølge Bloomberg News.
- Markedet har brug for at se mere politisk støtte, både pengepolitisk og finanspolitisk, før man vender bjørne-stemningen omkring Kinas økonomiske udsigter.
Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en fremgang på 0,8 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser særligt løftet af teknologi-aktier og aktier inden for forbrugsgoder.
Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en stigning på 2,0 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et plus på 1,5 pct.
Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,1 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 1,7 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 0,6 pct.
Shanghai Composite oplever en tilbagegang på 0,1 pct., mens CSI 300 har fremgang på 0,1 pct.
Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på 0,4 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +2,0 |
Topix | +1,5 |
Hongkongs Hang Seng | +0,4 |
China Shanghai Composite | -0,1 |
China CSI 300 | +0,1 |
Taiwan Taiex | +1,7 |
Sydkoreas Kospi | +0,6 |
Indiens BSE Sensex | +0,5 |
Singapores STI | -0,5 |
Sydney ASX 200 | +0,1 |
Indeksværdi klokken 06.13.
.\\˙ MarketWire