Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Green Hydrogen Systems til bunds på børsen efter kapitalplaner

13/6 17:50

Green Hydrogen Systems blev tirsdag sendt i kulkælderen på børsen i København, efter at selskabet satte gang i en kapitalrejsning med et salg af over 100 mio. aktier.

Aktien faldt med 9,4 pct. til 28,10 kr.

Ved en fuldtegning af aktieemissionen vil udbuddet indbringe cirka 469 mio. kr. i bruttoprovenu og cirka 429 mio. kr. i nettoprovenu, fremgår det af meddelelsen.

Aktieemissionen kommer ikke ud af det blå, idet selskabet i forbindelse med en periodemeddelelse for første kvartal meddelte, at det planlagde en kapitaludvidelse i andet kvartal af 2023.

Tegningskursen i aktiesalget er fastsat til 4,50 kr. per aktie.

Hver eksisterende aktionær vil blive allokeret fem tegningsretter for hver eksisterende aktie, og tegningsforholdet er 5:4, hvilket betyder, at fire tegningsretter vil give ejeren mulighed for at tegne én ny aktie til de nævnte 4,50 kr.

Tegningsperioden for nye aktier kommer til at løbe fra 19. juni klokken 9 og frem til 30 juni klokken 17.

FLERE SPØRGSMÅLSTEGN

En række af selskabets større aktionærer har indgået tegningsforpligtelser for et beløb på 174 mio. kr. brutto, hvilket dog er betinget af, at der som minimum rejses 225 mio. kr. under emissionen.

Hvis resultatet bliver mindre end 225 mio. kr. i bruttoprovenu, vil emissionen blive trukket tilbage, og hvis det bliver mindre end 469 mio. kr. - men større end 225 mio. kr. - kan selskabet blive nødt til at tilpasse sin forretningsplan, herunder hastigheden for eksekveringen af planen.

Samtidig kan det også betyde, at en ny kapitalrejsning kan komme på et tidligere tidspunkt, end hvad der ellers være tilfældet, skriver selskabet.

Det fremgår også, at hvis bruttoprovenuet bliver på større end 225 mio. kr., så forventer selskabet at være i stand til at trække på to lånefaciliteter med en hovedstol på 250 mio. kr., som stilles til rådighed af de store aktionærer APMH Invest og pensionskassen ATP.

.\\˙ MarketWire