Onsdagens danske avisuddrag med Jyske Bank, Carlsberg og Inflation
14/6 07:02
BØRSEN
JYSKE BANK KØBER PFA BANK FOR 245 MIO. KR.
Jyske Bank har opkøbt PFA Bank, og hvis handlen forløber planmæssigt, vil den være afsluttet i løbet af tredje kvartal. I handlen medfølger omkring 10.000 privatkunder og velhavende private banking kunder. (side 4)
BLOKERET MILLIARDHANDEL SPØGER PÅ KVANTEKONKURRENCE
Danmark skulle i sidste uge på en konference om kvanteteknologi med Udenrigsministeriet som værter, overbevise internationale investorer om at investere penge i den danske kvanteklynge. Erhvervsstyrelsens blokering af salget af NKT Photonics efterlader dog en usikkerhed, der kan ramme investeringerne i den danske kvantesektor. (side 8)
RÅDGIVER: PRIVATE INVESTORER VIL HENTE SIDSTE ÅRS TAB PÅ OBLIGATIONER VIA AKTIER
Private investorer oplevede sidste år et tab i deres portefølje, selvom de havde foretaget en risikosikret positionering. Ifølge Hanne Roj-Larsen, der er investeringsrådgiver, vil private nu skrue op for aktier for at indhente tabet på obligationer. (side 18)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
LIGGETIDER PÅ HUSE OG EJERLEJLIGHEDER STEG I MAJ
Nye tal fra Finans Danmark viser at liggetiderne for huse og ejerlejligheder steg i maj, når man sammenligner med samme periode i fjor. Husene blev i snit taget af markedet efter 171 dage, hvilket er en måned længere end ved samme periode året i 2022. (side 2)
VIRKSOMHEDER SPILDER PENGE PÅ IT-SYSTEMER
Uopmærksomme virksomheder risikerer store ekstraregninger til IT. Det fandt Carlsberg ud af og satte alt ind på at stramme op, hvilket førte til besparelser på 18 pct. Eksperter vurderer, at mange kan gøre det samme. (Forside + side 6)
TRODS ET FALD I INFLATIONEN SKAL RENTERNE FORTSAT HØJERE OP
Inflationen er i den seneste tid faldet, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke kommer flere rentestigningerne i den nærmeste fremtid. En række storbanker vurderer, at centralbankerne ikke er tilfredse endnu, og der vil komme flere rentestigninger i fremtiden. (side 13)
NEDGANG FÅR GRUNDFOS TIL AT DEL FYRESEDLER UD
Grundfos valgte ud af det blå at uddele 120 fyresedler blandt selskabets cirka 4000 danske medarbejdere. I marts afleverede Grundfos et 2022-regnskab med rekordomsætning, men nu får en afmatning i salget virksomheden til at dele fyresedler ud. (side 13)
BERLINGSKE BUSINESS
PIZZAKÆDEN DOMINO'S VIL LUKKE ALLE SINE DANSKE BUTIKKER
Pizzakæden Domino's vil lukke alle sine 27 butikker i Danmark, da det ikke har været muligt at skabe en profitabel forretning på det danske marked. Ifølge Europachef i Domino's, Andre Ten Wolde, skyldes problemerne at de tidligere ejere har efterladt et blakket ry. (side 16)
.\\˙ MarketWire