Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo er kommet nærmere køb af fransk samarbejdspartner

19/6 08:12

Novo Nordisk er kommet et væsentligt skridt nærmere overtagelsen af sin franske samarbejdspartner Biocorp.

Ifølge en meddelelse fra Biocorp har selskabets største aktionær, Bio Jag, således indgået aftale med Novo om salg af en aktiepost, der repræsenterer 45,3 pct. af aktiekapitalen og 62,2 pct. af stemmerne i Biocorp. Det sker til en pris på 35 euro, hvilket svarer til det bud, der blev annonceret af Biocorp den 5. juni.

Buddet prissætter hele Biocorp til cirka 1150 mio. kr.

I forvejen havde Novo fået opbakning til sit købstilbud fra mindretalsaktionærerne Nyenburgh, Greenstock og Vatel Capital, der tilsammen sidder på 19 pct. af aktiekapitalen og 13,1 pct. af stemmerne, men under forudsætning af at også Bio Hag ville sælge.

Myndighederne mangler stadig at godkende Novos køb af aktieposterne, men i forventning om, at det sker, planlægger Novo at offentliggøre et pligtmæssigt købstilbud til de resterende mindretalsaktionærer, der også vil blive tilbudt 35 euro for deres aktier, oplyser Biocorp.

Novos endelige overtagelse af majoritetsposten i Biocorp og fremsættelsen af købstilbuddet ventes at ske senere i år.

Novo og Biocorp har siden 2021 samarbejdet om udviklingen og kommercialiseringen af Mallya, der er en såkaldt digital add-on-enhed til Novos præfyldte pen Flextouch.

Mallya gør det muligt for diabetespatienter automatisk at indsamle og registrere daglige injektionsdata, herunder antallet af insulinenheder, dato og tidspunkter.

.\\˙ MarketWire