Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ALK skifter ud på chefkontoret - Peter Halling skal afløse Carsten Hellmann

19/6 08:52

ALK's direktør Carsten Hellmann fratræder som administrerende direktør ved udgangen af 2023.

Han efterfølges af Peter Halling senest den 1. januar 2024.

Det oplyser ALK-Abelló mandag morgen.

Carsten Hellmann vil i stedet forfølge en karriere i bestyrelseslokalerne - og derfor har han indgået en aftale med sin bestyrelse om at stoppe. Den snart forhenværende ALK-chef har været med på det globale allergimarked i næsten syv år.

- Carsten Hellmann vil fortsætte med at varetage sine ansvarsområder, indtil Peter Halling tiltræder stillingen som administrerende direktør for ALK, hvilket sker senest den 1. januar 2024, oplyses det.

Selv siger Carsten Hellmann, at han i sin tid i ALK har været med til at "hæve barren og indledt en rejse for at erobre en større andel af det globale allergimarked":

- ALK står stærkt på både den korte, mellemlange og lange bane, og jeg ser frem til at tage del i ALK’s fortsatte udvikling, inden jeg giver stafetten videre til Peter Halling, siger han om fratrædelsen.

Den nye chef kommer fra Fertin Pharma - og inden da har han blandt andet arbejdet hos Novozymes, Ingredion Inc. og Doehler Group.

Skiftet på chefkontoret rokker ikke ved ALK's forventninger til 2023. Desuden er strategi og finansielle ambitioner uændrede.

.\\˙ MarketWire