Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Demant ændrer omfanget af Oticon Medical-salg - ser betydelig nedskrivning

22/6 08:28

Demants frasalg af Oticon Medical til australske Cochlear vil i første omgang kun omfatte forretningen for cochlear-implantater.

Det oplyser Demant i en meddelelse torsdag morgen.

- Den ændrede transaktion med Cochlear omfatter kun CI-forretningen. BAHS-forretningen forbliver en del af Demant indtil videre, mens de strategiske muligheder evalueres, fremgår det af meddelelsen.

Transaktionen forudsætter fortsat, at de britiske konkurrencemyndigheder, Competition and Markets Authority (CMA), og andre myndigheder godkender aftalen.

Ændringen følger modstand fra netop CMA over for det oprindeligt planlagte frasalg af Oticon Medical til Cochlear.

Demant venter som følge af ændringen nedskrivninger på 600-800 mio. kr. Samlet ventes der nu et underskud efter skat fra de ophørende aktiviteter i 2023 på 700-1000 mio. kr., hvor der tidligere var ventet et minus på 100-200 mio. kr., der er Demants forventning til resultatet i forretningen for cochlear-implantater.

Forretningen for benforankrede høresystemer (BAHS) forbliver således en del af Demant indtil videre, mens de strategiske muligheder evalueres, oplyses det i meddelelsen.

Beslutningen fra Demant følger CMA's endelige rapport for det oprindeligt planlagte frasalg til Cochlear. Heri konkluderes det, at frasalget kunne forventes at resultere i en betydelig svækkelse af konkurrencen på markedet for benforankrede høresystemer i Storbritannien.

- Efter de britiske konkurrencemyndigheders endelige rapport har vi konkluderet, at der ikke længere er nogen nogen mulig vej til at opnå alle nødvendige regulatoriske godkendelser af et fuldstændigt frasalg af vores Hearing Implants-forretning til Cochlear, siger topchef Søren Nielsen i meddelelsen.

- Når nu BAHS-forretningen ikke længere er en del af transaktionen med Cochlear, er vi fuldt ud dedikeret til at drive og udvikle denne forretning yderligere og således fortsætte med at servicere alle vores BAHS-kunder og -patienter. BAHS-forretningen vokser og leverer positive resultater, hvilket udgør et solidt grundlag for en strategisk evaluering af de fremtidige muligheder, fortsætter han.

Da det fortsat er Demants hensigt at træde ud af Hearing Implants-markedet, vil BAHS-forretningen også i fremtiden være indregnet som en ophørende aktivitet.

Her er der forventning om et positivt bidrag til resultatet fra BAHS-forretningen.

.\\˙ MarketWire