Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Britisk centralbank hæver renten mere end ventet

22/6 13:21

Bank of England har efter sit rentemøde torsdag offentliggjort, at centralbanken hæver den pengepolitiske rente med 50 basispoint til 5 pct. Det bliver dermed den 13. renteforhøjelse i træk.

Det understreger, at der arbejdes hårdt for at nedbringe inflationen i Storbritannien, vurderer Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

Blandt økonomerne var en forhøjelse til 4,75 pct. regnet for det mest sandsynlige.

- Det bekymrende store prispres får centralbanken til at hæve renten yderligere. Det er tilmed en lille overraskelse, at centralbanken hæver renten med 0,5 pct.point. Centralbanken er dog udfordret af, at der går noget tid før renteforhøjelserne slår fuldt igennem på de økonomiske aktiviteter. Det ses tydeligt på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden er meget lav, skriver seniorøkonomen.

Det underliggende prispres er afspejlet i kerneinflationen, der i maj var tiltaget til 7,1 pct. fra 6,8 pct. i april. Ifølge Kristian Skriver er der ikke mange tegn på, at rentestigningerne har lagt en dæmper på prispresset eller temperaturen på arbejdsmarkedet.

- Det er formentlig ikke den sidste renteforhøjelse. Centralbanken åbner døren for flere renteforhøjelser, hvis prispresset fortsat er højt, skriver Kristian Skriver.

.\\˙ MarketWire