Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Carlsberg om køber: Vigtigt at de ikke er på sanktionsliste

23/6 15:10

Bryggerigiganten Carlsberg var fåmælt, da selskabet tidligere fredag kommunikerede salget af sin russiske forretning uden at sætte hverken navn på køberen eller pris på aftalen.

Trods de sparsomme oplysninger løfter bryggeriet dog lidt af sløret for, hvad der har været afgørende i forhandlingerne med den køber, der nu har skrevet under på en aftale.

- Vi kan af hensyn til godkendelsesprocessen ikke fortælle noget specifikt om, hvem køber er, men det har været vigtige kriterier, at det ikke er en køber, der er på gældende sanktionslister. Det har også været afgørende, at det er god arbejdsgiver for vores russiske medarbejdere, siger Tanja Frederiksen, der er global kommunikationsdirektør i Carlsberg, til MarketWire.

Carlsberg råder over otte bryggerier i Rusland og har over 8000 ansatte, der med overtagelsen får ny arbejdsgiver.

Selv om en aftale nu er indgået, mangler Carlsberg dog den afgørende godkendelse fra de russiske myndigheder, hvilket også er årsagen til, at selskabet indtil videre holder igen med informationerne.

- For at sikre, at godkendelsesprocessen forløber så glat som muligt, kan vi ikke give yderligere detaljer på nuværende tidspunkt, skriver Carlsberg i en meddelelse fredag.

Det er en kompliceret proces, som bryggeriet ikke ønsker at sætte en tidsramme for, da meget er usikkert.

- Rusland gør ting anderledes, og derfor kan godkendelsen godt trække tænder ud. Det kan godt gå glat, men det kan også blive virkelig svært. Det er lidt en "black box", siger Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydank.

På hjemmemarkedet er der dog givet tilladelse fra både Erhvervsstyrelsen og Toldstyrelsen, oplyser Carlsberg til MarketWire.

.\\˙ MarketWire