Bryggeriaktier snittes i kursmål af amerikansk finanshus
26/6 14:17
Carlsberg og Unibrew har været gennem regnearket hos det amerikanske finanshus Jefferies.
Her har Carlsberg fået skåret kursmålet til 1250 kr. fra 1300 kr., mens Unibrews kursmål er sat ned til 620 kr. fra 640 kr.
Jefferies har fortsat købsanbefaling på Carlsberg, hvor data ifølge Bloomberg News viser, at 14 analytikere siger "køb", 11 siger "hold" og fem har en salgsanbefaling.
Finanshusets analytikere gentager holdanbefalingen på Unibrew, og her er vandene delt blandt analytikerkorpset, hvor syv analytikere siger "køb", syv siger "hold" og tre har en salgsanbefaling på aktien.
Carlsberg falder 0,2 pct. mandag eftermiddag til 1065 kr., og Unibrew dykker 2,6 pct. til 602 kr.
.\\˙ MarketWire