Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Eli Lillys fedmekandidat ånder Novo i nakken mener finanshus

27/6 06:56

Der er kamp om de overvægtige - og amerikanske Eli Lilly, der kæmper om fedmemarkedet mod blandt andet Novo Nordisk, har i et fase 2-forsøg med lægemiddelkandidaten Retatrutid vist et "bemækelsesværdigt" vægttab.

Det skriver finanshuset Jefferies om de seneste resultater, der er offentliggjort i The New England Journal of Medicine.

Det 24 uger lange forsøg nåede sit primære mål hos deltagere, der lever med fedme eller overvægtige uden diabetes, med en gennemsnitlig vægtreduktion på op til 17,5 pct. eller 18,7 kilo. I det sekundære mål viste Retatrutid en gennemsnitlig vægtreduktion på op til 24,2 pct. eller 26,2 kilo ved afslutningen af den 48-ugers behandlingstid, oplyser Eli Lilly på American Diabetes Association samt i tidsskriftet.

- Det er bemærkelsesværdigt, at kurven for vægttabet fortsætter, hvilket tyder på, at en større effekt i fase 3-forsøg er mulig, påpeger Jefferies.

Ania Jastreboff, der er lektor i medicin og pædiatri, endokrinologi og metabolisme ved Yale School of Medicin, siger, at det ser det ud til, at fuld vægtreduktionseffektivitet endnu ikke var opnået i forbindelse med forsøget:

- Længere varighed af fase 3-forsøg vil muliggøre omfattende evaluering af effektivitet og tolerabilitet af dette potentielle farmakoterapeutiske middel til behandling af fedme, siger Ania Jastreboff.

Jefferies mener, at Eli Lillys Retatrutid "sætter en høj barre for næste behandlingsbølge, i det mindste inden for fedme."

Mens førstegenerationsslankemidlerne Wegovy (Novo Nordisk) og Tirzepatid (Eli Lilly) vil være de primære vækstdrivere i dette årti, så ventes andengenerationsmidlerne Cagrisema (Novo) med Retratrutid og Orforglipron (begge Eli Lilly) at komme på markedet inden 2026-27.

- Cagrisema kommer formentlig først i en ny bølge, men konkurrencen spidser til, skriver Jefferies.

Mens Novo estimeres til at kunne lancere Cagricema i 2026 med et lovet vægttab på cirka 25 pct., så er "et væld af konkurrerende" lægemidler lige i hælene på Novos.

.\\˙ MarketWire