Sydbank-analytiker: Imponerende Genmab-data ser konkurencedygtige ud
28/6 09:30
Det er overordnet nogle positive data, som Genmab har fremlagt om selskabets lægemiddelkandidat Epcoritamab til behandling af lymfekræftformen follikulært lymfom.
Det vurderer Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen. Han understreger dog, at der er tale om toplinjedata, så der kommer flere og mere uddybende data senere.
Studiet viser blandt andet en responsrate på 82 pct., hvilket overstiger grænsen, der på forhånd var opsat for at vise effektivitet fra sundhedsmyndighedernes side.
- Det er en ganske imponerende responsrate. Det ser konkurrencedygtigt ud, siger Søren Løntoft Hansen.
Han hæfter sig også ved responsvarigheden, der ikke blev nået i studiets løbetid.
- Jo længere varigheden af responsen er, jo bedre er det i min optik. Hvis man ikke har observeret den mediane varighed af responsen, betyder det, at den har varet længere, end studiet har varet, siger han.
- Det gøder for, at man kan tilbyde det her middel til endnu en form for lymfekræft, vurderer han.
.\\˙ MarketWire