Fredagens aviser med ISS, Matas og Chr. Hansen
30/6 06:32
BØRSEN
KRAV TIL NY ISS-TOPCHEF: EFFEKTIVISER OG TJEN FLERE PENGE
Jacob Aarup-Andersens efterfølger bliver ISS' finansdirektør, Kasper Fangel, og kravet til ham er at effektivisere og tjene flere penge. (Forside, side 4)
CARLSBERG VED NU, HVORNÅR AARUP-ANDERSEN TILTRÆDER
Servicegiganten ISS har fundet selskabets nye topchef fra 1. september. Det betyder, at nuværende topchef Jacob Aarup-Andersen dermed kan rykke videre til Carlsberg. (Side 4)
MATAS BLIVER FØRERHUND PÅ NORDISK MILLIARDMARKED
Matas har købt en stor svensk konkurrent. Overtagelsen af svenske Kicks Group gør Matas til den absolut førende på det nordiske marked for skønhedsprodukter - et marked, der samlet vurderes til 65 mia. kr. (Side 8)
COACHINGPLATFORMS EKSPANSION KOSTER 200 MIO. KR. PÅ BUNDLINJEN
Med hastige skridt udvider fitness- og coachingplatformen Lenus og er nu tilstede i ti lande. Det koster dog på bundlinjen, idet regnskabet for 2022 viser et underskud på 193 mio. kr. mod 58 mio. kr. i 2021. (Side 12)
DE BEDSTE OG VÆRSTE AKTIEMARKEDER I 2023
Aktier er kommet langt bedre end ventet gennem første halvår, men nu venter mere magre afkast, mener strateger. (Side 22)
BERLINGSKE BUSINESS
PENSIONSKÆMPE FRYGTER ERHVERVSLIVET SOM GIDSEL I KULTURKAMP
Den amerikanske kulturkrig ramte i denne uge Danmark, da ingrediensvirksomheden Chr. Hansen følte sig tvunget til at stryge regnbueflagene. Nu udtrykker pensionsselskabet Danica bekymring for, at investorer ufrivilligt bliver trukket ind i en politisk agenda. (Forside, side 4-6)
KINESISKE TEKNOLOGIGIGANTER GÅR IND I KAPLØB OM KUNSTIG INTELLIGENS
Kina vil indhente det amerikanske forspring på tidens allervarmeste teknologi - kunstig intelligens. Samtidig arbejder USA på at begrænse kinesernes adgang til avanceret teknologi yderligere, og Europa åbner forsøgscentre, hvor sikkerheden i kunstig intelligens kan crashtestes. (Side 2)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
SHIPPING-INDUSTRIEN KÆMPER FOR AT BLIVE BESKATTET
En ambitiøs grøn klimaregulering vil være en klar fordel for danske virksomheder i shippingbranchen, vurderer blandt andre Anne H. Steffensen fra Danske Rederier. (Forside, side 6-7)
MATAS LAVER MILLIARDOPKØB OG BLIVER FØRENDE I NORDEN
Den børsnoterede danske koncern overtager et svensk selskab, der sikrer Matas en position som førende i Skandinavien inden for skønhed i detailhandlen. Matas har udover Danmark også åbnet webshops i Norge og Sverige. (Side 4)
ISS HAR FUNDET SIN NYE TOPCHEF I EGNE RÆKKER
Den erfarne ISS-mand Kasper Fangel tager over som koncernchef. Jacob Aarup-Andersen, der har været koncernchef siden 2020, bliver hos ISS indtil den 31. august og skal sikre en glidende overgang i udskiftningen. (Side 4)
DANSKE INVESTORER FINDER AMERIKANSK ANTIWOKE-BEVÆGELSE EN BEKYMRENDE UDVIKLING
Den amerikanske antiwoke-bevægelse er med ét blevet aktuel i dansk erhvervsliv. Det vækker bekymring blandt danske investorer, som ser en ny risiko brede sig. (Sid 10-11)
GREEN HYDROGEN SYSTEMS KÆMPER FOR LIVET
Investorer, der vælger at skyde flere penge i Green Hydrogen Systems, skal have mere end is i maven. Risici hober sig op, og selskabets overlevelse er på spil. (Side 17)
.\\˙ MarketWire